Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

Bjovulfs-Drapens Offa tvivler nemlig ingen af os om, jo er den Offa, Vermunds Søn, som findes paa de angelske Stamtavler, ei langt fra Odin, saa at naar man tager Higelak og hans Hustru for levende Folk i Slutningen af det femte Aarhundrede, da forbyder Giftermaalet mellem Offa og Hygd klarlig sig selv; men desuden seer man let, at Offas Dronning, hvis Drude-Navn endnu kan spores*V. 3856 hvor “Þryðo” sikkert skal være Navnet paa Offas Dronning, som baade paa Stamtavlerne og i Munkekrøniken om Offa kaldes med et lignende Navn., kun er smuttet ind i Kvadet til Sammenligning med Hygd, Hæreds Datter, som ventelig ogsaa har været bevogtet af en Lindorm eller et andet Udyr, der maatte fældes af hendes Beiler. Dette, som vi kan slutte af Kvadet selv, bestyrkes ved 👤Saxes Fortælling om den Svenske Kong Herods Datter, som havde saa slem en Livvagt*👤Saxe Runemesters Danmarks-Historie, 👤Müllers Udgave S. 443., thi vel kaldes denne Prindsesse Thora og befries af Regner Lodbrog, men naar man veed, at 👤Saxe efter Braavalle-Slaget har i Sagn-Historien maattet tye til Islandske Kilder, og at Regner Lodbrogs Saga er en historisk Roman, der uden videre gifter Regner i det Ottende Aarhundrede med Sigurds og Brynhilds Datter fra XLVIdet Fjerde, da lader man sig ikke skræmme af Tidsregningen.