Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

Hildeburh, v. 2135 og 2221-27, er Navnet paa en dronninglig men temmelig gaadefuld Skikkelse, som synes at have havt hjemme i 📌Danmark, v. 2308-11, og at være fulgt med Hnæf paa Toget til Jotunheim, hvor hun mistede baade Brødre og Børn, og slap selv kun fra ved Kong Fins Fald. Paa hvad Grund man udenlands har villet giøre stakkels Hildeborg Helvede endnu hedere ved at kobble hende til den fæle Kong Fin, det har jeg ikke kunnet opdage, men da hun v. 2146 kaldes Hokes Datter, og Hnæf i Vidsidsmaal v. 59 kaldes Hokingernes Fyrste, saa maa jeg formode, at enten var Hildeborg hans Syster eller hans Hustru.