Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

Da det hos os er sædvanligt at slaae “Volsunger” og “Ylfinger” sammen, som een og samme Slægt med to Slægt-Navne, saa maa det med Flid anmærkes, at Bjovulfs-Drapen umiskiendelig skiller sine “Vylfinger” fra “Volsunger” og betegner dem som et Nabofolk til Gother og Danskere, saa de rimeligviis maa søges i 📌Norge, hvor da ogsaa, efter 👤Saxe, Erik den Veltalende (Eiríkr inn málspaki) havde hjemme, om hvem vi læser i “Skalda”, at han var af Ylfing-Slægten” *Snorres Edda (i 👤Rasks Udgave S. 192-93), hvor Ylfinger og Volsunger ogsaa klarlig adskilles.. Da nu, saavidt jeg veed, hele Sammenblandingen af Volsunger og Ylfinger, som Skalda ligefrem modsætter sig, ene beroer paa et løst henkastet Ord i Fortalen XLtil en Edda-Sang *Den ældre (👤Sæmunds) Edda (i 👤Munchs Udgave) S. 89. Sammesteds S. 88 synes Skjalden at henføre Ylfinger til Gylfe.”, saa bør den agtes for død og magtesløs, om der end ikke skulde opdages flere Spor af Ylfingernes Idrætter, eller af den Heaðolaf Ylfing, som, efter Bjovulfs-Drapen, fældedes af Vægmundingen Egthjov og maatte bødes for i dyre Domme.