Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

har Udgiverne forudsat, at de Konger, som gav den strænge Lov mod Mark-Ran, var dem, der havde nedgravet Skatten, uagtet Kvadet udførlig har fortalt, det var en eenlig forældet Herre, og da de vil henføre “he” (V. 6140) enten til Bjovulf eller Viglaf, gaaer de reent fra Texten. Denne er imidlertid heller ikke god at følge, men naar vi (V. 6131) læser “dihte” for “diópe” og læser V. 6133: “þe þæt wǽr dydon”, da lysner det, saa vi kan see at rette Resten derefter, saa jeg tør nu godt foreslaae følgende Retskrivning: