Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

Det er imidlertid her (v. 5834) at Merovingernes uventede og derfor længe miskiendte Navn giør Overeensstemmelsen med 👤Gregors Frankiske Aarbog fuldstændig, og, skiøndt vi ikke kan oprede alt om den lange Svenske Krig, saa seer vi dog, at den Svenske Kong Ongenthjov gjorde Begyndelsen, efter Kong Hrædels Død, fældte den ulykkelige Kong Hædken, og bortførde hans Dronning, som formodenlig var en Dansk Prindsesse, og at det først var efter en Tids Forløb, at Higelak blev stærk nok til at hevne Skade. Paa sine gamle Dage maatte imidlertid Ongenthjov bide i Græsset, dog ikke, som vi snarest skulde ventet, for Bjovulf, men for Vanraads Sønner: Jofur og Ulf, af hvilke Jofur, som den lykkelige Banemand, fik Higelaks eneste Datter, Prindsesse Hylde, til Ægte.