↩ Forsaavidt dette Afsnit beskriver Heltens Hjemreise til 📌Gothland, er alt kort og godt, men i Anledning af ►Hygd, Kong ►Higelaks unge Dronning, spilles der baade paa noget Sært ved hendes Giftermaal og, til Sammenligning, paa en vis Kong ►Offas Dronning med tvetydigt Rygte, som Udgiverne med Vold og Magt, uden at ændse de uoverstigelige Hindringer baade i Tid og Rum, vil true til at gifte sig med Kong ►Higelak paa sine gamle Dage, og dog blive ved at være saa godt som et Barn. Da nu Pennen netop paa disse Grændser af det gamle Haandskrift er faldet i en sjusket Haand, som ventelig har sprunget noget over og har forkvaklet Resten, saa falder det vanskeligt nok at redde begge de ædle Dronningers og Skjaldens Ære, men Sagen forholder sig dog ►vist meget forsvarlig saaledes, at ►Hygd “►Hæreds Datter” (ligesom den “►Herods Datter” i 📌Sverrig, 👤Saxe Runemester omtaler) har havt en ►Lindorm eller et andet vildt ►Bæst til at bevogte sig, som hendes Beiler maatte fælde, og at Skjalden ved den Leilighed kvæder lidt til en Side om den gamle Kong ►Offa, ►Værmunds Søn (vores ►Uffe hin Spage), og spiller paa de sære Sagn, som vi veed, ►Anglerne havde om ►Offas Dronning ►Thryde eller ►Ædelthryde, en Frankisk Kongedatter, med en æventyrlig Skæbne, som tilsøes drev op i ►Offas 157Rige. Om hende, og ingenlunde om ►Hygd, er det da, Skjalden vil fortælle os, at ►Eomer, en Søstersøn ►ad ►Værmund, altsaa Fætter til ►Offa, beskyldte hende for at staae sin Ægtemand efter Livet, men maatte derfor ►pakke sig ud af Landet, saa ►Thryde beholdt det gode ►Lov, at hvordan hun end før havde været, saa kunde ingen Ægtefolk leve bedre sammen end hun og ►Offa.