Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Beowulfes Beorh eller Bjovulfs-Drapen, det Old-Angelske Heltedigt paa Grund-Sproget

seer man vel strax, at Talen ikke er om Brosingmen men kun om et af de Klenodier, som Bjowulf fik af Væltove og forærede siden til Higelak; men hvad der synes at ligge nærmest, Halsbaandet med Brystsmykke (halsbeág) og som synes meent v. 2416, kan det dog heller ikke godt være, deels fordi et saadant Smykke kun passede daarlig til fuld Rustning, og især fordi Skjalden udtrykkelig v. 4337-40 siger os, at det ikke var Higelak, men hans Dronning Hygd, der fik dette Klenodie som et Kvinde-Smykke der prydede hendes Bryst. Da nu Higelak derimod efter v. 4298-5001 fik en fuld Rustning, saa var det rimeligst v. 2397 at læse hrægl for “hring”, naar man derom kunde enes med Grammatiken.