XI-XIII.
(1317-1666.)
✂ Indholdet er blot ►Bjowulfs Forberedelse til Natte-Kampen med ►Grændel og Beskrivelsen af Bulderet og Braget, der paa Papiret ►klinger som Kattun, men hvorved dog ►Trolden tabde og Helten vandt.
✂ V. 1324:►hæfde kyning[a] wuldor,
✂ fristedes man til at tænke, stod bagvendt for “►wuldor-cyning”, men da ►“Andreas og Helene” har lært os, at Skjaldene tit brugde “►cyninga wuldor” isteden, saa har 👤Thorpe med Rette ogsaa læst saaledes her.
✂ V. 1330:►eoton-weard ábeád,
✂ synes at være overflødigt, uden til at pine Fortolkerne, hvortil det er særdeles velskikket. 👤Thorpe har holdt Ordene adskilte og oversat “►the word announced the eoten”, men det duer ikke, da ►Bjowulf ikke skulde melde, men oppebie ►Jetten, og man maatte i saa Fald læse “►ábád” og regne Verset til Parenthesen. 👤Grein læser “►eotonweard” og oversætter “►erbot sich zu Riesenhut”, hvad maaskee lader sig forsvare, som hørende til Parenthesen, men synes dog lidt haartrukket. Maaskee gjorde man bedst i at forbinde Verset med det Følgende og oversætte: ►Jette-Vagten kundgjorde sin faste Tillid til egen Styrke og Guds Naade, idet han krængede Brynien af sig o. s. v.
✂ V. 1355:►nát he þára góda,
✂ har 👤Thorpe gættet paa “►þǽre gúðe” og, skiøndt det falder lidt tvunget, er det dog ►vist bedre end med 👤Grein at beholde “►þára góda” og oversætte “►er weiss nichts von den Gaben”. Der skal sagtens læses:
✂ han kiender ikke gode Sæder.
✂ V. 1361:►sæcce ofer-sittan,
✂ “oversidde ►ͻ: undlade Sværdslag”, har 👤Thorpe aldeles misforstaaet, skiøndt ►Bosworth har Ordets rette ►Bemærkelse, men 👤Grein har det rigtig.
✂ V. 1377:►eft eard lufan,
✂ har 👤Thorpe gjort “►eard-lufan” til eet Ord og oversat “►his loved home”, hvad slet ikke gaaer an; men der bliver sagtens ikke andet for, end at læse “►eard-lufan”: Fædernelands-Kiærlighed, og at tage “►eft” som “►æfter”.
✂ V. 1382:►þæt híe ǽr tó fela micles,
✂ maa ►vist nok “►þæt híe” rettes til “►þætte”, hvad 👤Grein ogsaa har i sin Text.
✂
►manna cynnes
weóld.. ferhð.
Com on wanre niht►,
✂ har 👤Thorpe ►afdeelt splittergalt:
✂
►manna cynnes weóld.
Wídeferhð com
on wanre niht►,
✂ hvorved “►wídeferhð” flyttes fra Vorherre til ►Trolden, men 👤Grein har deelt rigtig.
✂ V. 1405:►þæt híe ne móste,
✂ maae vi læse “►hiene” som “hine” og tilsætte et “►ne”, som er faldet ud, fordi der var to i Træk.
✂ V. 1407:►se syn-scaða,
✂ har 👤Thorpe oversat feil ved “►the sinful spoiler”, og 👤Grein uden Grund ønsket forandret til “►se scin-scaða”, da det er det samme som “►sin-scaða”, Mester-Skarnet.
✂ V. 1438:►syððan he hire folmum ... an,
✂ har Sprogmesteren 👤Rask udfyldt med “►æt-hran”, og vel har 👤Thorpe meent, at “►hran” kunde være nok, men 👤Grein har dog sat Spørgsmaals-Tegn ved, og jeg svarer da dristig: nei, paa Sprog-Mesterens og Skjalde-Ørets Vegne.
✂ V. 1469:►under fǽr-gripum,
✂ maa ►vist nok, som jeg foreslog 1820, læses “►fǽr-grirum”, skiøndt jeg har glemt at anmærke det paa sit Sted, thi ►Grændel gik jo ikke frem under Greb men under Gru.
✂ V. 1479:►syn-snǽdum swealh,
✂ maa læses “►sin-snǽdum”, Humpler, hvad da ogsaa 👤Greins “►grosse Schnitte” hentyder paa.
✂ V. 1488-91:
✂
►rǽhte on-geán;
feónd mid folme
he on-féng hraðe
inwit-þancum►,
✂ har 👤Grein faaet det Indfald, at “►inwit-þancum” skulde være et Adjectiv, og kan det ►saa være, da passer det godt i Meningen og til “►on-féng”, som bruges med Dativ, men da maa de to første Linier ogsaa henføres til ►Bjowulf, hvad dog falder vanskeligt.
✂ V. 1502:►(nó þý ǽr fram meahte),
✂ ei derfor kom han derfra, passer kun, naar det læses som Parenthes.
✂ V. 1515-24:
✂
►eoten wæs út-weard;
eorl furður stóp;
126(mynte se mǽra,
... he meahte swá,
wídre ge-windan
and on-weg þanon
fleón on fen-hópu)
wiste his fingra geweald
on grames grápum,
þæt he wæs geócor►,
✂ blive ikke utydelige, ved det manglende Ord, som maa være “►hwǽr” eller “►hwæt”, men ved de to Slagsbrødre, som man har ondt ved at skille ad, og “►se mǽra” (v. 1517), som maa henføres til ►Grændel, er en stor Anstødssteen; thi det maatte tages ironisk, som man neppe har nogen Hjemmel for. Jeg foreslaaer derfor at læse “►se meða”, og da at henføre v. 1522-24 til ►Bjowulf. I disse Linier kan jeg imidlertid heller ikke hitte Rede, uden ved at læse “►wisode” for “►wiste” og forstaae “►grápum” ligesom “►grápe” (v. 1665) om ►Grændels ►Gribetøi (Arm og Skulder), saa Meningen bliver, at Heltens Finger-Styrke viste paa ►Troldens ►Gribetøi, hvem der var Mester.
✂ V. 1553:►hetlíc and bán-fág,
✂ har 👤Thorpe beholdt og henført til “►manna ǽnig” og heri giver 👤Grein ham Medhold, skiøndt han selv med mig læser “►betlíc”, men det maa ►nødvendig henføres til “Borgen”, ligesom v. 3843 “►bold wæs betlíc”. Da imidlertid ►bán-fág”, som 👤Thorpe oversætter “►murder-stained” og 👤Grein “►beinfeind”, efter mine Tanker hverken om Mand eller Borg har noget at betyde, saa har jeg giættet paa “►bas-fág”, ligesom “►tegl-fág” (rødmalet eller rødstribet), skiøndt man ligesaa godt, og maaskee bedre, kunde giætte paa “►bleó-fág”.
✂ V. 1556-57:
✂
►nymðe líges fæðm
swulge on swaðule►
✂ er “►fæðm” aldeles ubrugelig, med mindre man ogsaa vil beholde “►swaðule” og oversætte høitravende: uden Ildens Barm svulmede i Røg-Svøbet, og jeg giætter derfor paa :
✂
►nymðe líges wælm
swulge on staðule►,
✂ der er som Fod i Hose.
✂ V. 1569:►helle-hæft on,
✂ som ligefrem er “►i Hel-Hold”, vil 👤Thorpe og 👤Grein have læst “►helle-hæftan” og oversat “►the thrall of hell” og “►der Häftling der Hölle”, og synes da blandt andet at glemme, at ►Anglerne ogsaa havde Ordet “►hæftling”, som Skjalden ventelig vilde brugt, hvis han havde meent hvad det udtrykker.
✂ 127V. 1583:►eorl ►Beówulfes,
✂ har vel hverken stødt 👤Thorpe eller 👤Grein, men ►støder mig ikke desmindre for Hovedet endnu, som for 40 Aar siden, ikke blot fordi “►eorl” paa dette Sted falder mistænkeligt, men især fordi det Følgende viser, at det var hele Troppen, som trak blank. Jeg læser derfor dristig “►eórd” som “►eóred;.
✂ V. 1596:►þone syn-scaðan,
✂ fattes et “►þæt”, som dog 👤Grein allerede har indsat, men han snubler endnu over “►syn-scaðan”, som om det var “►Sündenschädiger”. (Jfr. Anm. til V. 1407.)
✂ V. 1601-2:
✂
►ac he sige-wǽpnum
for-sworen hæfde►,
✂ søger 👤Thorpe at ►thinge op med det fortvivlede “►for-sworen” ved at henføre det til ►Bjowulf, som havde ►forlovet at bruge Sværd til ►Grændel, men derved kommer han af ►Asken i Ilden, hvorfor 👤Grein, som seer, at det maa være om ►Grændel, det siges, at han kunde hvad vi kalder “►dølge Sværd”, saa de ikke kan bide, oversætter: “►verschworen hatte er sich wider Siegeswaffen”, men hverken staaer det i Texten, ikke heller vilde det selv paa Tysk kunne betyde, at han havde besværget Staalet. Hvad der skulde staae, er imidlertid svært at giætte, jeg har tænkt paa “►for-spocen”, som jeg andensteds har fundet i Betydning af “fortryllet”. Maaskee havde ►Anglerne et “►beswerian” som svarede til vort “besværge”, og da skulde der læses “►be-sworen”.