II.
(105-228.)
✂ I dette lille Afsnit gjør Skjalden et stort Spring fra den gamle Kong ►Skjold til hans ►Ætmand i tredie Ledd, ►Hrodgar Halvdansøn, som er samtidig med ►Bjowulf, og hvis nybygte Hall, ►Hjorte-Borgen eller ►Herthe-Borgen, bliver Skuepladsen for ►Gotheheltens første Æventyr, og denne bratte Overgang kunde derfor være dunkel nok, om end Læsningen var sikker, men da den tildels er det modsatte, kan Fortolkeren umuelig svare godt paa alt hvad der med Rette spørges om.
✂ Det mest fortvivlede Spørgsmaal er her om ►Halvdan den Høies fjerde Barn, hvis Navn er faldet ud, og hvis Skæbne er indhyllet i tykt Mørke, saa man knap kan skimte, at det var et Pigebarn, som blev gift med en af de ypperste ►Skilfinger, som det Følgende lærer os var Navnet paa 📌Sverrigs gamle Kongestamme, som vi ellers med Islænderne pleier at kalde ►Ynglinger.
✂ De forrevne Linier, v. 123-26:
✂
►Hýrde ic þæt
........
Elan ... cwén
Heaðo-Scilfinges
heals-gebedda►,
✂ have baade 👤Thorpe og 👤Grein ►afdeelt anderledes, uden dog at kunne enes, men min temmelig forvovne ►Gætning er, at Prindsessens Navn har staaet i ►Hullet, og at Resten har været:
✂
►Óhtheres módor and Onelan,
Ongenþeówes cwén,
Heaðo-Scilfinges
heals-gebedda►.
✂ At nemlig “►elan” efter al Rimelighed skal læses “►Onelan”, deri er 👤Grein enig med mig, men Resten støtter sig kun til et andet meget dunkelt Sted i Digtet v. 5856-57, hvor “►Onelas og ►Ohthers Moder” findes i en Sammenhæng, der synes mig at maatte giøre ►Ongenthjow til den ►Skilfing, der fik ►Halvdans Datter.
✂ 111Udentvivl fattes her endnu lidt mere, thi v. 127 og 128:
✂
►Þá wæs Hróðgáre
here-spéd gyfen►,
✂ synes baade fra Sprogets og Indholdets Side at forudsætte lidt Besked, saavel om den Tidspunkt, da ►Hrodgar kom til at staae for Styret, som om hans Brødre ►Hjørgar og ►Helge, især da vi af Tilnavnet “►Bravkarl” (til), som Skjalden giver ►Helge, maa slutte, at han har ►vidst Sagn om ham, og vi af det Følgende kan see, at ►Hjørgar var den ældste Broder og ►Hrodgars ►Formand paa Thronen.
✂ Ved v. 145-46:
✂
►buton folc-scare
and feorum gumena►,
✂ finder hverken 👤Thorpe eller 👤Grein noget at bemærke, men 👤Rasks, vor store Sprogmesters, ►vittige Forslag at læse:
✂
►buton folcs ceare
and feorme gumena►,
✂ saa Meningen blev, at ►Hrodgar bygde sit herlige Slot uden al Sorg og ►Tynge for Folket, maa dog vist tages i Betragtning, og naar jeg alligevel nu med de Andre anseer Rettelsen for unødvendig, da er det kun fordi jeg har overbeviist mig om at “►folc-sceare” ikke betyder “Folke-Skare”, men “Lands-Deel” (ligesom nu “►shire”), saa Meningen bliver den store Roes, at ►Hrodgar deelde alt Godt med sin ►Huustrop, uden dog enten at giøre dem til Lehnsmænd eller give dem► Hals og Haand over Folket.
✂ V. 166-170:
✂
►ne wæs hit lange þá gen,
þæt se secg héte
áðum swerian
æfter wæl-níðe
wæcnan scolde►,
✂ seer jo meget fortvivlede ud, men de foregaaende Linier:
✂
►heaðo-wylma bád
láðan líges►,
✂ siger os dog tydelig, hvad Meningen skal være, saa 👤Thorpes saakaldte Oversættelse er i alle Maader ubegribelig. Skal imidlertid Mørket ►klare sig, maa vi ►vist læse:
✂
►ne wæs hit lange þá gen,
þæt seó ecg-hete,
ád umb sweran,
æfter wæl-níðe
wæcnan scolde►.
✂ Meningen bliver da, at det varede ikke længe, før Baalet blev tændt med sin Skærsilds-Hede ►for Borgen og dens ►Suler, og da 👤Grein 112allerede har seet, at her maa læses ►ecg-hete og at “►swerian” vel turde være “►sweran”, saa behøvede han blot at lade “►hete” være “►heat” og “Hede”, for at blive enig med mig.