Grundtvigs fremtidige projekter og aldrig svækkede interesse for det angelsaksiske
✂ Arbejdet med tekstudgivelsen af det angelssaksiske forlæg for ►Sangen om Bjovulf havde gjort det endnu mere klart for Grundtvig, at han blev nødt til at revidere sin gamle oversættelse fra 1820 (1861, s. XXI). Nyoversættelsen udkom i 1865 med titlen ►Bjovulvs-Drapen, et Høinordisk Heltedigt, et Høinordisk Heltedigt, fra Anguls-Tungen fordansket og undertitlen “Anden forbedrede Udgave”. Dette var langt fra en tilsnigelse, idet flere af sangene er digtet fuldstændigt om, ligesom kompositionen er strammet og antallet af sange nærmest halveret, fordi Grundtvig slog flere sange sammen.
✂ Helt frem til sin død interesserede Grundtvig sig for den oldengelske litteratur. Vennen 👤Frederik Hammerich havde et sidste møde med Grundtvig tre dage før dennes død, hvor de blandt andre emner også talte de om en engelsk publikation, som Grundtvig havde fået tilsendt, ►An Ancient Saxon Poem of a City in ruins supposed to be Bath (►Earle 1872). Heri fandtes bl.a. digtet ►The Ruin, som Grundtvig kendte fra 👤Hickes' ►Thessaurus. Han var dog for afkræftet til selv at læse i bogen, og derfor bad han 👤Hammerich læse digtet højt. Herefter bemærkede den svækkede Grundtvig, at digtet fik ham til at tænke på hele den angelsaksiske litteratur som netop en storstilet og stolt ruin (►Grundtvig 1948, s. 262 f.).