Grundtvigs egne tolkninger
✂ Grundtvig holder sig ikke for god til at foretage en sammenligning mellem personer og hændelser i digtet med tilsvarende tilstande i Danmark i hans samtid eller umiddelbare fortid:
✂ [når] vi seer paa [...] de snorkende Kæmper med ►Æsker i Spidsen, der lod sig æde med Hud og Haar af ►Trolden, uden engang at vaagne; da gienkiender vi saa meget bedre den Danske Ynkelighed i Aandens Fraværelse, som vi selv har havt Nok af den for Øie (s. L).
✂ “Aandens Fraværelse” vil for Grundtvig for det meste henvise til 1700-tallets rationalisme, som han aldrig forligte sig med.
✂ Grundtvig mente både i 1820 og nu i 1861, at den drage, ►Bjovulf bekæmper, har et navn. ►Stærkhjort kalder han den (fx ►1861, s. XVII). I dag er der imidlertid enighed om, at det angelsak. ‘Stearc-heort’, der kun findes to steder i digtet, betyder stærkhjertet, modig (►Fulk 2008, vers 2288 og 2552, svarende til ►Grundvig 1861, vers (4541 og) 4568).
✂ Det angelsaksiske ord, som Grundtvig i sit navneregister anfører som “eotenas”, kan for ham både være ►jætter (►turser) eller navnet på et folkeslag eotner, jyder (se fx navneregisteret, 1861, s. 198). 👤Klaeber, derimod, skelner derimod mellem “Eotan”, som er folkeslaget, jyder eller andre under ►Finns kommando, og “eoten”, som er ►jætter, kæmper eller andre overnaturlige væsener som ►Grendel (►Fulk 2008, s. 466 & 371).