Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Menigheden

Men hvad enten nu vor aldeles uundværlige fri Stilling kan findes i Folke-Kirken eller maa søges udenfor den, saa er det aandelig og christelig en Stilling paa Klippen, som i Tidens Løb er fundet og vil til Verdens Ende findes urokkelig, fordi, selv naar Himmel og Jord forgaaer med alle Bøger, skal dog Herrens Munds-Ord ligesaalidt forgaae som han selv og hans troende Menighed, og ligesaa rolig, som han sidder ved Gud-Faders Høirehaand, skiøndt hans Fiender bliver ved at larme, at prale og at spotte, indtil deres Munde stoppes og de alle lægges under hans Fodskammel, ligesaa rolig kan hans Menighed, som bygger paa hans Munds Ord og har ham i Aanden ligesaa nær, som Ordet i sin Mund og i sit Hjerte, høre paa, at der skriges og skraales trindt omkring den, at dens Tro paa det Ord, som er fra Begyndelsen, og hvori der er et Liv, som er Menighedens Lys, dog, baade efter Skriftens og Kirkehistoriens og den sunde Fornufts Vidnesbyrd, er en aldeles grundløs og fordærvelig Overtro, og maa derfor en af Dagene forsvinde som Røg for Vinden. Uden at sætte Pen til Papir kan nemlig 207Menigheden ved en fast og levende Troes-Bekiendelse med Kiær lighed beskæmme Fienden, og kan trøstig overlade til sine Boglærde og Skriftkloge at stille Fiendens flaue Æventyr i sit rette Lys, ved at tage Skriften langt mere ordret og bruge den langt mere levende, end nogen af Troens Modstandere enten kan eller vil, ved at tænde Lys i Kirkehistorien, som Fienden kun har stræbt at formørke, og ved i alle Menneske-Livets Retninger at fremme Erkiendelsen af den levende Sandhed, som Troens Modstandere altid har stræbt at dølge eller fordreie.