↩ Paa en Tid, da hele den Danske Literatur, og ei mindst paa den kirkelige Side, laae i dyb Dvale, maatte et saa dristigt Foretagende med dygtige Kræfter, som lykkelig overvandt store Vanskeligheder, ►nødvendig vække en Slags Bestyrtelse i Modstandernes trygt sovende Leir, og Professor 203👤Clausens ungdommelige Seiers-Raab i hans tykke Bog om ►“Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning” vilde neppe trøstet den døende Rationalisme i gammel Stil, men netop under min ivrige Bekæmpelse af den paa Papiret, faldt jeg i dybe Tanker om, hvad det dog kunde nytte den vel endnu levende, men hardtad døende Christendom, om vi baade kunde vinde Seier i Penne-Feiden og nøde alle Præster til at følge ►Alter-Bogen, naar dog vort Vidnesbyrd om den Bibelske Christendom kun var som eet mod Tusinde, og naar vi ikke kunde indblæse nogen den Aand, som oplivede os, og var efter ►Skriften, Christendommens Livs-Kraft.