↩ Da jeg endelig (1821) havde fundet mig i at forlade Hovedstaden, Regieringens og Universitetets Sæde og ►Læseverdenens Middelpunkt, hvorfra alt hvad der skulde ►virkes ved Pennen og rettes enten ved Præsteskabet eller ved Lovbud, ►vist nok maatte udgaae, og havde modtaget en usøgt Præste-Stilling i en lille Kiøbstæd, da opnaaede jeg snart (1822) 202trods al geistlig Modvirkning, ved Kongens ►synderlige Gunst, den saa længe og saa ivrig attraaede Præste-Stilling i Hovedstaden, men jeg opdagede snart, at derved var for de ►adspredte Troende i Landet, og for Kirkens Fremtid lidet eller intet vundet, da den herskende Geistlighed og Landets eneste Universitet, trods smaa Forandringer, vedblev at være ►Lutherdommen ugunstige, og en ny for Lutherske Christne ►utaalelig Alterbog ved Siden ad den ►aandløse Psalmebog, var ►Sværdet i et Haar, der bestandig hængde os over Hovedet.