↩ Al Tanke om et christeligt Statholderskab, der skulde være Embeds-Standen forlenet, maae vi da forjage, om den end lod sig aandelig ganske anderledes besmykke, end ved den ►selvgjorte Arve-Ret til St. 👤Peders Stol, eller ved den selvgjorte Oversættelse af et dunkelt ►Sprog hos St. 👤Povel, som om han havde sagt: vi er Sendebud i 👤Christi Sted, vi bede i 👤Christi Sted, og som om hans “vi” var alle hans Læsere*►2 Cor. V. 20, hvor man ►aabenbar godt kan og følgelig ogsaa skal oversætte “for 👤Christi Skyld” og ei “i 👤Christi Sted”, hvad kun til Nød kunde siges om Apostlerne selv.. En saadan aandelig Besmykkelse af en ganske anden Aand end Herrens, maae vi slutte af ►►Himmel-Brevet til den syvende og sidste Sprog-Menighed►, endnu farlig vil friste dens Skolemestre, ►saa de indbilde sig, at være rige nok paa aandelig Viisdom og Forstand, saa de har ikke 👤Christus selv eller hans egen Munds-Ord til Menigheden behov, men kan ►paa deres egen Regning ►meddele Aanden, forplante, ►opholde og forskiønne Livet. Dette vil ikke komme deraf, at de skulde have kunnet glemme, at det er kun giennem Munden, ei giennem Haanden og Pennen, Ordet kan virke levende, men det vil komme deraf, at de forvexle deres egen Mund med Vorherres egen Mund, som han aldrig kan eller 595 (US) vil ►enten laane eller leie ud, men kun i al Hemmelighed dele med sin Menighed 195i hans Legems og Blods Fællesskab, saa ►Menigheden, men ingen Enkeltmand, kan til Slutning, som skrevet staaer (Eph. 4) aandelig ►maale sig med ham►.