↩ En tydelig Forestilling herom kan vi faae ved at betragte Vorherre 👤Jesus Christus “►den aandelige Sandhed, det aandelige Liv og det aandelige Lys i egen Person” ligeoverfor Pharisæerne, der siger: ►“han driver Djævle ud ved Beelzebub, Djævlenes Øverste, hvad Herren derfor kalder ►Bespottelse af Sandheds-Aanden, som ikke ►forlades, og naar vi har ►opladte Øine for den store aandelige Strid, der bestandig er ført paa Jorden mellem Sandhed og Løgn, Lys og Mørke, Liv og Død, men har først ved Christendommens Indtrædelse 187i Verden faaet en tydelig Skikkelse, da seer vi let, at den christelige ►Ragnarok-Kamp nærmer sig med stærke Skridt, da Verdens-Aanden oprører alle Verdens-Kræfterne mod den Aand, der har aabenbaret sig giennem Menneske-Slægtens Levnetsløb, og med Guddoms-Kraft i det christelige Menigheds-Liv. Ved det Nittende Aarhundredes Begyndelse syntes denne Kamp ikke blot begyndt, men hardtad endt med den Christne Troes og Menigheds Udryddelse, men denne Kamp førdes saa aandløst fra begge Sider, at det ►aabenbar i aandelig Forstand kun var en ►Skygge-Fægtning, der slet ikke levende udtrykde hvad den kun skyggeviis betegnede. Man raabde sig vel i den fiendtlige Leir hæs paa “Verdens-Aanden” som den eneste sande Gud, og gav sig Mine af at kunne føre baade Sol og Maane og Stjerner, med de fire Elementer: 268 (VU) Luft og Ild, Jord og Vand, i Strid med 👤Christus, Gud og Mand, hans Fader og hans Aand, men hverken troede man selv paa den Verdens-Aand, man vilde fremmane, ei heller troede man at have andet imod sig end Jesuiterne, Paven og ►Bibelen, saa da Herrens Aand igjen kom over os med Troens levende Ord, da smilde vi med Rette ad alle de saakaldte aandelige Vaaben, der enten kun stod paa Papiret eller kløvede dog kun Luften under Seiersskrig af alle Vinde.