Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Menigheden

Hvor frygteligt end dette Stævnemaal klinger, saa Dr. 👤Rudelbachs er Havresuppe mod det, saa troer jeg naturligviis, det allerede nu lod sig godt besvare, naar man kunde faae Modstanderne til at forstaae det, og jeg er sikker nok paa, at i sin Tid vil det blive langt bedre besvaret end nogen af os forstaaer, men det kan og skal dog advare os for nogensinde mere at ville værne om Troen og Menigheden enten med nogensomhelst Bogstav-Skrift, med vor Dogmatik eller med vor Kundskab og Vidskab i det hele, fordi der er ingen Kraft i dem mod Djævelens snedige Anløb”, og det dog igrunden kun er dem, der maae kaldes farlige for Troen og Menigheden. Ligesom nemlig Herren i Troes-Bekiendelsen kun har lagt sit levende Munds-Ord til Grund for vor Tro, saaledes har han ved Forsagelsen kun sat os i fiendlig Stilling til Djævelen, som Løgnens, Mørkets og Dødens Aand, og vi har derfor til alle Tider den samme aandelige Fiende under afvexlende Skikkelser, indtil han tilsidst selv kommer til Verden i Menneske-Hamm som den store Anti-Christ, og giør det klart, at Ingen uden 👤Christus selv kan forsvare sit Ord, sin Tro og sin Menighed mod det aandelige Ondskab i Himmel-Rummet. Dette veed vi alle, er forudsagt af den Mund, som ei kan lyve, og naar det var nærved at glemmes, bragt i Erindring af den Aand, som ransager alt, og vi 186kan nu forudsee vel ikke Aarstallet men dog den aandelige Aarstid og det Klarhedens Tidsrum, da det vil skee.