Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Menigheden

Jeg forudsætter derfor ganske sikkert, at ikke blot i 📌Engeland og vort 📌Høinorden, men ogsaa i 📌Tydskland og 📌Grækenland og de Romanske Lande, vil man hylde den Betragtning af Aand og Ord og Modersmaal, Mund og Pen, og i det hele af Folkelighedens fri Forhold til Bog-Lærdom og alt Aandeligt, saaledes som den hos os er udsprunget af Troen paa det levende Guds-Ord og Trangen til det christelige Menigheds-Liv; men hvad jeg ønskede at indprænte alle Menighedens Lærere langt dybere end det kan skee med nogen Pen, eller med noget andet end “den levende Guds-Aande”, som skriver alle christelige Himmelbreve paa Hjertets Kiødtavler, det er, at det store Omsving i Skolen, hvorved Aand og Ord og Modersmaal fordrive Pennen, de døde Sprog og alt Dødbideriet fra Lære-Stolene, vil hverken giøre Verden christelig eller giøre dens Lærde og 182Vise mildere mod den Christne Tro og Menighed, men at Troens, Tungens og Pennens Frihed vil giøre Spotten langt kaadere og bittrere, og Angrebene langt mere glubende og hensynsløse, end de har været siden de gamle romerske, græske og ebraiske Haarkløveres (Sophisters) Dage. Langtfra da at kunne understøtte Troen eller forsvare Menigheden med deres ægte menneskelige Oplysning og Videnskabelighed, vil Menighedens ypperste Lærere da ret egenlig “hades af alle Folk”, for det gode Navns Skyld, ligesom den skriftkloge og videnskabelige 👤Paulus blev den mest forhadte blandt alle Apostlerne, og var aldrig værre stædt end mellem de Verdslig-Vise i 📌Athenen, som bedst kunde skattet hans Vid og Veltalenhed.