Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Menigheden

Hvad vi imidlertid ved Oprettelse af Menigheds-Raad, enten i eller udenfor Folke-Kirken, 160med Flid maa vogte os for, er Alt hvad der kan giøre Skaar i den os med Aanden tilhørende fri Talebrug og Skriftbrug efter Troens Regel, thi ligesom Aanden, der, ved at tilegne sig Menighedens Troes-Bekiendelse, binder sig til den, dog forbeholder sig frit at benytte sine glødende Tunger og sin Hellige Skrift derefter, saaledes maa Aandens Redskaber, paa eget Ansvar for ham, have samme Frihed, som heller aldrig kan skade Herrens Frimenighed, der selv intet Ansvar har for Skriften eller Skriftklogskaben, men har kun i fritstaaende Lærere gyldige Vidner, som borge den for Skriftens Christelighed. Medens det derfor maa staae Menigheden frit for, hvem den vil modtage og benytte som Aandens Redskaber, saa maa det staae dem, der modtages, frit for at følge Aandens Indflydelse, da de ellers ikke kan blive ved at være den Aands Redskaber, som er fri i hele sin Virksomhed og i alle sine Forhold, saa det er ogsaa frit, han, som Sandhedens Aand, menneskelig talt, binder sig til “Sandheden i 👤Jesus.”