↩ Naar hertil kommer, at Apostlerne efter ►Skriften ►skulde døbe til Faderens og Sønnens og den 19Helligaands Navn►, hvad ►aabenbar udkrævede en Troes-Bekjendelse som Daabs-Vilkaar, der lød christelig paa Faderen og Sønnen og den Helligaand, og at vores fælles Troes-Bekjendelse paa det Tætteste slutter sig til det korte Begreb af Evangeliet, som Herren, efter ►Skriften, selv gav med de verdensberømte Ord: ►►saa elskede Gud Verden, at Han hengav sin eenbaarne Søn, for at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have et evigt Liv,► da vilde Menigheden ►vist altid finde det fyldestgjørende, men Modstanderne, som i deres Fortvivlelse vil nøde de Christnes egen ►hellige Skrift til at ►bestride den Christne Troes-Bekjendelse og Daabs-Pagt fra Arildstid, de indrømmer neppe Troes-Bekjendelsens ►Skriftmæssighed, selv naar man tillige foreholder dem Apostelen 👤Peders ►Opregnelse af Leddene i vor anden Troes-Artikel, og Apostelen 👤Povels Vidnesbyrd om det Troens Ord med den Herres 👤Jesu Bekiendelse, som var Sjælen i den apostoliske Prædiken, Troes-Ordet, som med den nedfarne og opfarne 👤Christus selv, var alle Christne saa nær i deres Mund og i deres Hjerte, som deres troende Hjerte kunde ønske sig, og at dette er Guds-Ordet, ved hvis Hørelse Troen oprinder*►Rom. 10, 6-17. ►Eph. 4, 4-10..