↩ Hvad nu Daabs-Pagten angaaer, da maae vi strax indrømme, at ingen af dens to Hovedstykker, hverken Forsagelsen eller Troes-Bekiendelsen, findes bogstavelig beskrevet ►enten i de fire Evangelier eller i ►Apostlernes Gjerninger, saa det var aldeles umueligt at udlede eller bevise Pagten deraf, men ►vist nok afviser vi med Rette enhver til denne urokkelige Kjendsgjerning støttet Indvending mod ►Skriftens Christelighed, da Udeladelsen godt kan have sin aandelige Grund i den Fare for allehaande Forvanskning og Misbrug, som Daabs-Pagten, ved ordret at indføres i Bogstav-Skriften, ►aabenbar vilde været udsat for, og da 18denne ny Pagts ►Tilværelse og Gyldighed for hele Menigheden baade forudsættes, nævnes og stykkeviis peges paa efter hele sit Indhold. Saaledes nævner jo Herren efter ►Skriften selv ved Nadverens Indstiftelse ►“den ny Pagt”, som han besegler med sit Blod, og 👤Paulus kalder ikke blot sig med alle ►Apostlerne “den ny Pagts” Tjenere, og derfor ikke Bogstavens, men den levendegjørende Aands, men han stiller ogsaa den ny Pagt som Naadens over den gamle Pagt som Lovens, og ligner den ved 👤Sara, alles vores fribaarne Moder, hvis ►Sæd har Forjættelsen, men ogsaa Forfølgelsen*►Gal. 4, 24-29.. Dette passer unægtelig godt paa vor Daabs-Pagt, der, som det guddommelige Daabs-Vilkaar er den aandelige Moder til alt hvad der fødes i Daaben, og hvad især Troes-Bekiendelsen angaaer, da maatte der ►aabenbar efter ►Skriften findes en saadan ved Daaben, eftersom Herren ikke blot uopløselig ►sammenknyttede Troen og Daaben til Frelse-Midlet og ►vilde kun kiendes ved dem, der trofast kiendtes ved ham; men han vidnede udtrykkelig, at ►han vilde bygge sit aande 233 (VU) lige Huus paa en klippefast Bekjendelse af ham selv som 👤Christus, den levende Guds Søn,► der har ►det evige Livs Ord. Dette passer da ogsaa ypperlig paa vor Troes-Bekjendelse i Daabs-Pagten, som bærer hele Menigheden og har hidtil ganske 558 (US) rigtig trodset Helvedes Porte med den Trods, som Korset og Djævle-Forsagelsen udtrykker.