↩ At vi nu saaledes paa eget Ansvar, i Tillid til 👤Christi Aand, som vi forudsætte, har drevet vore Propheter og Apostler, saavel naar de skrev, som naar de talde, og som altid vil vedkjende sig sit eget Værk, dristig kan møde alle Indvendinger mod Overeensstemmelsen mellem det levende Guds-Ord og den tilsvarende ►Hellige Skrift, det er jo ligesaa vist, som at 👤Christi Aand er Sandhedens Aand; men vi vilde dog ►aabenbar ►skuffe os selv og Menigheden, hvis vi indbildte os at kunne med en klar og afgjørende Seier føre denne Strid til Ende, thi medens vi maa indskrænke os til at paastaae og, saavidt mueligt, godtgjøre en aandelig Overeensstemmelse, vil Modstanderne naturligviis paastaae, at Overeensstemmelsen skal være bogstavelig, og hvor klart vi end ►udvikle, at bogstavelig Overeensstemmelse kan der kun være mellem bogstavelige Ting, og at Aanden ligesaavel er sin Skrifts som sin Tales bedste Fortolker, saa vil den vantro Verden altid hælde til Modstandernes Side. Dette vil nu ►vist nok klarest være Tilfældet, naar vi paatager os at forsvare det 15saakaldte ►“Gamle Testamente”, ►Jødernes hellige Skrifts Christelighed, men det vil dog ogsaa være kjendeligt nok baade ved vort Forsvar af det saakaldte ►“Ny Testamentes”, vor egen ►hellige Skrifts Christelighed i det hele, og ved vort Forsvar af ►den evangeliske Skrifts ►Efterrettelighed i Henseende til ►Indstiftelses-Ordene ved Daaben og Nadveren.