Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Menigheden

At dette var den rette Maade at tiene Menigheden og forsvare vor fri Virksomhed paa, det viser ikke blot Modstandernes Færd, men i mine Øine endnu klarere Adskilliges Misbilligelse, som ellers erklærede sig grundenige med mig i Troes-Sagen, thi vistnok har disse mine Venner haabet at blive fremdeles taalt i Folke-Kirken uden Tilbagekaldelse, men de maa dog halv eller heel have forligt sig med den Tanke, at vore næste Eftermænd i deres Lærdom og hele aandelige Virksomhed blev bundet enten til allehaande Bog4staver eller til Skrift-Principet, eller til begge Dele, og kom derved i endnu langt skiævere Stilling til Vorherres Munds-Ord og Frimenighed end vore lutherske Formænd, der dog, hvor gierne de end vilde tiene Herren og følge Aanden, maatte trælle for Bogstaven og spille Herrer over Guds-Folket.