Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Menigheden

212Nu blev det ovenikiøbet i det Attende Aarhundrede klarlig oplyst, at om ogsaa den Christne Menigheds Skriftkloge kunde bevise, at Jødernes Hellige Skrift lod sig venlig og vel forlige med den Christne Tro, saa var det dog lige latterligt at ville udlede Troen deraf eller bygge den derpaa, og at hvad det Ny Testamente eller Apostel-Skriften angik, da maatte den enten være aldeles uefterrettelig, eller ogsaa den er meget yngre end den Christne Tro og Menighed, som den selv heeltigiennem forudsætter, og kan da umuelig enten være Kilden til eller Grundloven for, men maa være de Skriftkloge overladt til fri Granskning og Benyttelse, saa i det Nittende Aarhundrede maa den Christne Menigheds Skriftkloge ligesaavel for deres egen velforstaaede Friheds og aandelige Virksomheds som for Troens og Menighedens Skyld, opgive alle Forsøg paa at forsvare Troen og Menigheden med Skriften og saaledes maa vi afbøde alle Angreb med Skriften paa Troen og Menigheden.