↩ 146Sagen er nemlig den, at ligesom Menneske-Livet hos enhver af os, naar vi leve vor Alder ud, har en Barndom, en Ungdom, en Manddom og en Alderdom, saaledes maa Menneske-Livet ogsaa i det Store og det Hele, hos hvert Menneske-Folk og hos hele Menneske-Slægten, have de samme fire Aarstider, og det samme Anlæg til i dem at udvikle sig fra Dunkelhed til Klarhed, men naar, trods Synden og Døden, 👤Adams faldne ►Kjøn skulde udvikles i Guds-Menneskets Retning og naae Maalet, da maatte der af Guds Naade skee mange ►underlige Ting saavel i Tidens Løb som i ►Tidens Fylde, og deriblandt er da ogsaa den ►Hellige Skrift, som til Indledning giver os i paalideligt Udtog Menneskets Barndoms-Historie til ►Tungemaalenes Blanding, 522 (US) giver os udførlig Menneskets Ungdoms-Historie hos 👤Abrahams-Folket som den Førstefødte, og endelig Manddoms-Historiens Begyndelse med den kvindefødte Guds-Søns Manddom og Stiftelsen af Christen-Folket, der gjennem Manddommen og Alderdommen skal fuldende Menneskets Levnetsløb, men med en ny Livs-Kraft, saa hverken Øinene ►dummes eller Ryggen bøies paa de gamle Dage. Da imidlertid Ingen af Hedning-Stammerne kunde gaae i Spidsen ved 📌Israels Frafald, saa synes den christelige Udvikling at standse i Middelalderen, mens Hedningerne faaer paa en Maade en jødisk Opdragelse. Det er Tempel-Forgaarden, givet til Hedningerne, som ikke skal opmaales, men dog heller ingenlunde oversees, da ikke blot det gamle Menneske-Liv ogsaa her er Forbillede paa det ny, men det ny Liv, som altid følger med “Troen 147og Daaben”, baade maa forudsættes virksomt og beviser sig i Fornyelsen ved at komme fra Lyset, som