Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kundgiørelse om Grundtvigs Danske Høiskole

Saavidt det staaer til mig, skal derfor min lille Høiskole aabent vise sig ligesaa eensidig som alsidig Dansk, og stræbe at rense sig fra alt det Skolestøv, som falder for Brystet, og vogte sig for alle de Skoleretter, som piner Livet ud af Sjælen, og jeg er ganske vis paa, at det vil hue den Danske Ungdom meget bedre i al Mag at bestige et lille Dansk Bjerg, hvorfra den kan oversee “deiligst Vang og Vænge” og sig selv lyslevende midt deri, og kan see ud over “Bølgen blaa”, som baade aabner og lukker for os, meget bedre, end at smides midt ud i Verdens-Havet, for at vise, om den kan svømme hjem og finde den lille Tue, som kaldes 📌Danmark, og beholde Lyst til at bygge og boe og gjøre sit Bedste paa den. Saavist som Lysten driver Værket, vil det Første ogsaa lykkes langt bedre end det Sidste, og at gamle 📌Danmark og alt hvad Dansk er, vil have bedst deraf, det giver Fornuften, saa vist, som vi alle og hver især, finder os langt anderledes vel tjent med dem, der elsker os, hjelper os gjerne tilrette og bærer over med os, end med dem, der finder os, i Sammenligning med alle de Store og Fornemme, knap værd at ændse, saa at, naar man dog til Dagligdags skal leve med os, bliver det kun taaleligt ved at see os over Hovedet, hundse os og hegle paa os fra Morgen til Aften, som de saakaldte oplyste og dannede Folk kun altfor meget og alt for længe har gjort med det stakkels lille 📌Danmarks Rige og med det stakkels dumme Danske Folk og med det til den høiere Dannelse (siger man) reent uduelige Danske Modersmaal!