Kundgiørelse om 📌Grundtvigs Danske Høiskole.
✂ Den lille folkelige ►Høiskole paa 📌Marielyst, som ved gode Venners Opoffrelser er blevet til, som efter deres Villie skulde bære mit Navn, og som, ved Vennernes og det Offenliges gavmilde Understøttelse, ►alt giennem tre Vintre har været i Virksomhed, den skal nu, til Efteraaret, om Gud vil, fortsætte Virksomheden under Ledelse af nye Mænd, nemlig Hr. 👤Grove (Candidat i Theologien), Hr. 👤Rosendal (Seminarist) og, hvad den uundværlige Folkesang angaaer, af Hr. 👤Berthelsen (Candidat i Theologien).
✂ Ved denne Leilighed kan mine Venner kræve og maae mine Landsmænd vente, at jeg uforbeholden udtaler mig baade om Skolens Prøvetid og om dens Fremtid.
✂ Om Prøvetiden kan jeg imidlertid kun sige, at den har svaret til min Forventning, som var og er, at enhver levende Bestræbelse for at meddele Ungdommen en folkelig Dannelse vil og maa lykkes, i samme Grad, som Virkningen er ►kraftig og Ungdommen opvakt, og jeg er vis paa, at Begyndelsen i alle Maader har været meget heldig.
✂ I Henseende til Fremtiden kan der jo kun være Tale om Haab, og jeg haaber virkelig, at naar vi giør vort Bedste i folkelig Retning, da vil det Aar for Aar ►almindeligere erkiendes, at ligesom folkelig Dannelse, efter Sagens Vilkaar, er den eneste, der kan være ►almindelig, saaledes er den ogsaa i vore Dage det store Savn allevegne og den største Velsignelse, der kan times Samfundet.
✂ At nemlig Alt, hvad der ikke skal være sørgelig ►Forgiørelse, men sand menneskelig Dannelse, maa søges for Livets Skyld og til Livets Tarv; at Menneske-Livet og ►Borger-Livet paa ethvert Sted har sin Rod i Folke-Livet; at et Folkeliv i Skolemester-Stil er det naragtigste, man kan tænke sig, og at det kun er Boghandlere, Bogbindere og Bogorme, der kan leve af Bøger; men at derimod ethvert Folk, som herefter vil leve og see gode Dage, snart maa blive sig sig selv, sin Aand og sit Hjerte, sine rette Enemærker og sine naturlige Grændser, baade de indvendige og de udvendige, bevidst, for at Folket kan benytte hvad det har, enes om at forsvare det, og vogte sig for at overskride sine Grændser; dette har ►vist nok længe, især i 📌Danmark, været ubekiendte eller miskiendte Sandheder; men i dette ►Folkelighedens Aarhundrede vil dog ►vist 📌Danmark snart holde op at være det eneste Land, hvor disse indlysende Sandheder kan høirøstet modsiges, ►uden paa Stemmens Bekostning.
✂ Paa disse urokkelige Sandheder hviler imidlertid den Folkelige ►Høiskole, som jeg tidlig gav Tegning til, men kunde først silde, og til min Medvirkning hardtad for silde, prøve paa at reise, fordi mine Landsmænd troede de Fremmede bedre end sig selv, og lod sig længe indbilde, at en Dansk ►Høiskole, for Rigets og Folkets 767og Modersmaalets mageløse Usselheds Skyld, var en Umuelighed.
✂ Det er nemlig en uundgaaelig Følge-Slutning, at naar en Folkelig ►Høiskole skal svare til sit Navn, da maa den være folkelig, altsaa i 📌Danmark Dansk, og stile langt høiere med Landets voxne Ungdom, end der, uden grov ►Misregning, kan stiles med Børnene, og man maa forsaavidt udelukkende sysselsætte Ungdommen med hvad der er, eller kan dog være og maa ønskes fælles for hele Folket, saa der ikke dvæles ved noget for en vis Stand og Stilling ►Særeget, uden forsaavidt det betragtes i Forbindelsen indbyrdes, ikke ved noget Fremmed, uden forsaavidt som det behøves til Oplysning om vort Eget, og fremfor alt ikke ved noget Fiendligt, uden forsaavidt det maatte afværges.
✂ Ligesom derfor Modersmaalet udelukkende maa herske paa den folkelige ►Høiskole, saaledes maa ogsaa hele Oplysningen paa Modersmaalet med afgiort Forkiærlighed dreie sig om Modersmaalet, Folket og Fædernelandet, og endelig maa Øiemedet, som er Folkelivets Vækkelse, Næring og Uddannelse, aldrig glemmes over Midlerne, som jo kun er noget værd, naar de fremme Hensigten.
✂ Jeg maa derfor ved denne Leilighed sige det reent ud, at saalænge man ikke aabent tør vedkjende sig og for Alvor følge denne Grundlov for enhver folkelig ►Høiskole, men halter mere eller mindre mellem Ret og Vrangt, Levende og Dødt, Eiendommeligt og Vildfremmed, da vil man i folkelig Retning kun udrette meget lidt, og aldrig overvinde den Modbydelighed for alt, hvad der kaldes “Skole”, som ikke uden Aarsag er dybt indgroet hos Størstedelen af den Danske Ungdom, og deriblandt netop hos den hjerteligste Deel, hos hvem folkelig Oplysning og Dannelse vilde bære de skjønneste Frugter.
✂ Saavidt det staaer til mig, skal derfor min lille ►Høiskole aabent vise sig ligesaa eensidig som alsidig Dansk, og stræbe at rense sig fra alt det Skolestøv, som falder for Brystet, og vogte sig for alle de ►Skoleretter, som piner Livet ud af Sjælen, og jeg er ganske vis paa, at det vil hue den Danske Ungdom meget bedre i al Mag at bestige et lille Dansk Bjerg, hvorfra den kan ►oversee ►“deiligst Vang og Vænge” og sig selv lyslevende midt deri, og kan see ud over “Bølgen blaa”, som baade aabner og lukker for os, meget bedre, end at smides midt ud i Verdens-Havet, for at vise, om den kan svømme hjem og finde den lille Tue, som kaldes 📌Danmark, og beholde Lyst til at ►bygge og boe og gjøre sit Bedste paa den. Saavist som ►Lysten driver Værket, vil det Første ogsaa lykkes langt bedre end det Sidste, og at gamle 📌Danmark og alt hvad Dansk er, vil have bedst deraf, det giver Fornuften, saa vist, som vi alle og hver især, finder os langt anderledes vel tjent med dem, der elsker os, hjelper os gjerne tilrette og bærer over med os, end med dem, der finder os, i Sammenligning med alle de Store og Fornemme, knap værd at ændse, saa at, naar man dog til Dagligdags skal leve med os, bliver det kun taaleligt ved at see os over Hovedet, hundse os og ►hegle paa os fra Morgen til Aften, som de saakaldte oplyste og dannede Folk kun altfor meget og alt for længe har gjort med det stakkels lille 📌Danmarks Rige og med det stakkels dumme Danske Folk og med det til den høiere Dannelse (siger man) reent uduelige Danske Modersmaal!
✂ N. F. S. Grundtvig.