Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den christne Tro og den christelige Lærdom

Denne giæstmilde og paa begge Sider fri Vexel-Virkning mellem Christendommen og Verdens-Folkene, som Christendommens rene og milde Menneskelighed giør muelig, og som Christendommens verdslige Armod giør uundværlig til dens Blomstring og Frugtbarhed, den er det, som vor eneste grundchristelige “Seer” 👤Johannes i Aabenbaringen har spaaet om, pegende paa “Kvinden” i Soldragt med Maanen under Fod og med Himmeltegns-Krandsen paa sit Hoved, hun, som paa Ørne-Vinger maatte flygte fra Ild-Dragen til Ørken, hvor hun ved Guds Forsyn skulde finde Herberg og finde Næring i halvtredie Tidsrum. Dette er nemlig Folke-Kirkernes Tid i Hedenskabet og Kirke-Historien lærer os, at lige siden 📌Jerusalems Forstyrrelse har dette Giæsteri-Billede ganske 81rigtig foresvævet de saakaldte Tilsynsmænd, Visere og Ledere i Christenheden, men hvor dunkel og forvirret Betragtningen har været, derom gaaer Syn for Sagn ei blot i den store Kirke-Stat, men i alle baade store og smaa Stats-Kirker, hvor den landflygtige Dronning kun, som andre Fanger, fik frit Herberg i et mere eller mindre strængt Fængsel, og blev afspist med tomme Høfligheder og med Steen for Brød, saa hun maatte hvad man kalder “leve af Luften”, men igrunden leve af det “skjulte Manna”, som hun i “Guds-Ordet af Herrens egen Mund” førde med sig. Der var imidlertid hos ethvert Hedning-Folk, som Dronningen fra 📌Davids Stad giæstede, en kortere eller længere Fritid, da det undtes Dronningen at tage Herberg, hvor det var hende beredt af Gud og at ernæres af dem, som satte deres Ære og fandt deres Glæde deri, og denne Dronningens Fritid var i 📌Danmark usædvanlig lang, vel lidt over to Aarhundreder lang, fra 👤Ansgars til Biskop 👤Vilhelms Dage, saa at, er Folket nogensteds villigt til at staae paa en giæstmild, fri og venlig Fod med Dronningen, som er 👤Christi Evangelium, da maa det være hos os. Dette Indtryk har Kirkens og 📌Danmarks Historie giort paa mig fra Begyndelsen, og hvor æventyrlig min Forestilling end længe var om det fri og venlige, fredegode Forhold mellem Dansk og Christeligt, saa var dog den fri Vexelvirkning mit Ønske og mit Haab.