↩ Denne giæstmilde og paa begge Sider fri Vexel-Virkning mellem Christendommen og Verdens-Folkene, som Christendommens rene og milde Menneskelighed giør muelig, og som Christendommens verdslige Armod giør uundværlig til dens Blomstring og Frugtbarhed, den er det, som vor eneste grundchristelige “Seer” 👤Johannes i ►Aabenbaringen har spaaet om, pegende paa ►“Kvinden” i Soldragt med Maanen under Fod og med Himmeltegns-Krandsen paa sit Hoved, hun, som paa Ørne-Vinger maatte flygte fra Ild-Dragen til Ørken, hvor hun ved Guds Forsyn skulde finde Herberg og finde Næring i halvtredie ►Tidsrum►. Dette er nemlig Folke-Kirkernes Tid i Hedenskabet og Kirke-Historien lærer os, at lige siden 📌Jerusalems ►Forstyrrelse har dette ►Giæsteri-Billede ganske 81rigtig foresvævet de saakaldte Tilsynsmænd, ►Visere og Ledere i Christenheden, men hvor dunkel og forvirret Betragtningen har været, derom gaaer Syn for Sagn ei blot i den store Kirke-Stat, men i alle baade store og smaa Stats-Kirker, hvor den landflygtige Dronning kun, som andre Fanger, fik frit Herberg i et mere eller mindre strængt Fængsel, og blev afspist med tomme 187 (VU) Høfligheder og med ►Steen for Brød, saa hun maatte hvad man kalder “►leve af Luften”, men igrunden leve af ►det “skjulte Manna”, som hun i “Guds-Ordet af Herrens egen Mund” førde med sig. Der var imidlertid hos ethvert Hedning-Folk, som Dronningen fra 📌Davids Stad giæstede, en kortere eller 513 (US) længere ►Fritid, da det undtes Dronningen at tage Herberg, hvor det var hende beredt af Gud og at ernæres af dem, som satte deres Ære og fandt deres Glæde deri, og denne Dronningens ►Fritid var i 📌Danmark usædvanlig lang, vel lidt over to Aarhundreder lang, fra 👤Ansgars til Biskop 👤Vilhelms Dage, saa at, er Folket nogensteds villigt til at staae paa en giæstmild, fri og venlig Fod med Dronningen, som er 👤Christi Evangelium, da maa det være hos os. Dette Indtryk har Kirkens og 📌Danmarks Historie giort paa mig fra Begyndelsen, og hvor æventyrlig min Forestilling end længe var om det fri og venlige, ►fredegode Forhold mellem Dansk og Christeligt, saa var dog den fri Vexelvirkning mit Ønske og mit Haab.