↩ Naar man desuagtet, især i den seneste Tid, heftig har angrebet min Paastand om det mundlige Guds-Ords store christelige Fortrin, baade som Lysmoder og som Livskilde, fremfor den mesterligste Beskrivelse af 👤Christi Liv og ►Lærdom, der, selv naar den var ligesaa tilgængelig, tydelig og sikker, som Menighedens lydelige, ved hver Daab gientagne Troes-Bekiendelse, dog, da den selv er død, umuelig kan giøre noget Menneske aandelig levende, da indrømmede man dog ►sædvanlig, at Troes-Bekiendelsen ved Daaben hverken kunde ansees for udledt af ►Skriften eller maatte forandres efter den, saa man paastod kun, at jeg traadte ►Skriftens Ære for nær, opgav det protestantiske Skrift-Princip, hældede til Catholicismen, og lod ikke engang hver Tøddel af den ►Augsburgske Confession staae ►fuldelig ved Magt. Kun undtagelsesviis sigtede man mig som den, der, trods Historiens Vidnesbyrd om, at den saakaldte Apostoliske Troes-Bekiendelse var “efterapostolisk”, opvoxet efter Kirkens Behov fra en lille hartad ukiendelig Spire, som ►Skriften beskriver, paastod hen i Veiret, at den Apostoliske Troes-Bekiendelse ikke blot er hvad hele Menigheden udgiver den for: et reent Udtryk af den christne Tro og et uforanderligt Vilkaar for den christelige Daab, der ene skiænker Christen-Navnet og skaber 179 (VU) Menigheden, men at den ordret maa være 69lagt i Apostlernes Mund af Herren selv, for at de skulde lægge den i hele Menighedens Mund, som skrevet staaer hos Propheten: ►denne er min Pagt med dem, siger Herren: min Aand, som er over dig, med Ordene, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige fra din Mund, eller ►din Sæds Mund►. Denne Grund-Indvending maatte ►vistnok, hvis Magten var som Agten, ikke blot nedbryde min Paastand om Troes-Bekiendelsen, men nedbryde al Sikkerhed paa Troens Enemærker, ja, den vilde bortfeie alle Aands- og Ægtheds-Kiendemærker fra den Christne Menighed, og undergrave al Tro baade paa ►Daabens og ⓘ Nadverens Indstiftelse af Vorherre 👤Christus selv►, ja, undergrave selve Troen paa, at 👤Jesus er Guds eenbaarne Søn, Troens og Menighedens levende Grundvold; men det kan just derfor aldrig falde mig eller nogen anden oplyst Christen ind, ►enten at tage det mindste af vor nødvendige Paastand tilbage, eller at ville forsvare den levende Kirkehistorie, som Menighedens Troes-Bekiendelse ved Daaben er, ►enten med eller mod den døde Kirkehistorie paa Papiret, endsige da med eller mod nogle enkelte Skriveres efterladte Papirer, hvis Ægthed altid er mere eller mindre 506 (US) tvivlsom, og som, naar de er allervægtigst, kun betegne nogle Enkeltmænds Tankegang, Erfaring og Oplysning, der slet intet veier imod hele Menighedens Vidnesbyrd, og har egenlig slet ikke hjemme i Troens, men kun i ►Lærdommens og ►Læseverdenens Historie. Om det nemlig endog, efter Sagens Beskaffenhed, var mueligt, ved Hjælp af ►Apostel-Skriften og den 70skrevne Kirkehistorie, at giendrive alle Indvendinger imod den apostoliske Troes-Bekiendelses christelige Ægthed, som den uforanderlige og uforbederlige ►Troes-Regel for den hele Menighed, saa maatte vi dog aldrig lægge Vægt derpaa, som om det var derved, at Menigheds-Vidnesbyrdet blev troværdigt, thi da lagde vi atter vor egen ►Lærdom til Grund for Menighedens Tro, og det er, efter ►Skriften, vel ►at høre Herrens Ord, men ikke giøre derefter, og, som Daaren, at bygge paa Sand, istedenfor paa Klippegrund.