↩ I den Menneske-Alder, som er forløbet, siden jeg først (1825) i ►“Kirkens Gienmæle” fremhævede den Apostoliske Troes-Bekiendelse ved Daaben, som det fuldgyldige Vidnesbyrd om den ægte, oprindelige Christen-Tro, der kan trodse alle muelige Indvendinger, er Følgen ogsaa virkelig hos os blevet den, at de Christne føler sig sikkre paa deres Christendoms Ægthed, uden at lade sig forskrække af de Skriftkloges Indvendinger mod Ægtheden ►enten af ►Sproget om ►de tre himmelske Vidner eller af ►Sproget om ►Daaben i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, medens de Skriftkloge ogsaa næsten reent har aflagt den stygge Vane at ►bestride lidt eller meget af den apostoliske 68Troes- 505 (US) Bekiendelse med lidt eller meget af den hos dem selv saameget ►omtvivlede og omtvistede ►Apostel-Skrift.