↩ Denne ►Haarde-Knude i det christelige Liv, som et Troes-Liv, seer vi af alle 👤Pauli ►Apostel-Breve, har lige fra Begyndelsen, hos de Christne af Hedningerne, om ikke kvalt det christelige Liv i Fødselen, saa dog ►forknyttet det i Væxten og født den ►Tæring, der lige fra Apostlernes Dage er kun alt for kiendelig, og da denne Knude dog kun kan løses ved ►Kiøds-Opstandelsen fra de Døde paa den yderste Dag, eller ved ►Kiøds-Forvandlingen hos dem, som levende oppebier Herrens ►øiensynlige Komme, saa giælder det om, ikke paa nogen Maade at ville overhugge Knuden, men at bære den i Troen, som en “►Pæl i Kiødet”, og nøies med ►Guds Naade, hvis Kraft hos os kun kan udvikle sig i vor Skrøbelighed. Idet vi holder fast ved Troen paa, at det christelige, aandelige Liv, som vi gienfødes til i Daaben og ►opfødes i ved Nadveren, er i Sandhed et evigt Liv, maae vi dog opgive at blive os det christelige Livs Evighed klarlig bevidst i denne Verden, baade fordi det kun er i fuldkommen ►Enighed med Herren og hele hans Menighed, denne klare Bevidsthed kan oprinde, og fordi den er umulig, ►uden ►naar “det Indvendige bliver udvendigt”, hele vor Sandsning og Legemlighed bliver ligesaa aandelige, som Troens og Haabets og Kiærlighedens Ord er i vor Mund og vort Hjerte, altsaa naar hele vort Legeme er en for evig velbehagelig Bolig, et fuldkomment 114og fuldstændigt Redskab og et klart, uplettet Speil for Aanden, som den guddommelige Livs-Kraft, der er udgaaet fra Faderen, for baade at begynde og fuldføre den gode Gierning i hele Herrens Menighed, men bliver først færdig dermed til Vorherres ►👤Jesu Christi Dag, og arbeider hos os kun derpaa, forsaavidt vi virkelig fornægter os selv, opgiver al aandelig Selvstændighed, og lader god 100 (VU) villig den Helligaand, som en guddommelig Selvstændighed (Person), ►raade for vort Hjerte og vor Tunge, som den fornyede guddommelige Livs-Kraft, der ene kan skabe og ►opholde og opelske det ny Menneske-Liv efter ►Guds-Billedet i 👤Jesus Christus!