Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra De syv Sakramenter

Saalænge imidlertid Brude-Vielsen, som endnu hos os, er en Borger-Pligt for Præsterne at forrette iflæng og for alle Folke-Kirkens Kunder at underkaste sig, saalænge vil den naturligviis, som hidtil, være langt mere til Skade og Forargelse end til Gavn og Opbyggelse, saa at først naar Ægteskabet i borgerlig Henseende bliver en reen borgerlig Sag, og en christelig Brude-Vielse de Christnes egen Sag, frivillig paa begge Sider, først da nytter det at tale om, hvordan et christeligt Ægteskab bedst kan indvies.