Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra De syv Sakramenter

Jeg skal her ikke læse den storagtige Bispe-Kirke med sin sorte aandelige Armod sin Text, men jeg skal oplyse, hvad jeg til min egen store Forbauselse har opdaget, at den saakaldte apostoliske Bispe-Vielse i uafbrudt Følge, som Høikirken bryster sig med og udleder hele sin mageløse Herlighed af, det er den tommeste af alle Indbildninger, da der i den christelige Oldtid aldrig har været nogen Bispe-Vielse, følgelig endnu mindre en uafbrudt apostolisk Bispe-Vielse til. Selv 👤Peter Lombard finder sig nemlig nødt til at bekiende, at skiøndt Biskoppen ogsaa efter hans Sigende har Eneret baade til at ordinere og confirmere, saa er Bispeligheden dog ingen høiere Grad af Indvielse (ordo), men kun en Rang og et Embede (dignitas og officium), da man aldrig i Kirken har havt høiere Indvielses-Grader end Diakonernes (Prædikanternes) med Overlevering af Evangelie-Bogen, og Pres304byternes (Præsternes) med Overlevering af Kalken. Dette maa dog vel være Beviis nok for, at der end ikke i Pavedommets Mørke har været nogen Bispe-Vielse, der enten udgav sig for apostolisk eller tilsagde Biskoppen høiere Aands-Gaver og christelig Embeds-Myndighed, saa at hvad nu enten de engelske eller andre Bisper vil have Ord for at meddele og skiænke hinanden ved Bispe-Vielsen, det giør de ganske paa eget Ansvar og for egen Regning, ret egenlig en Regning uden Vært. Vel har de engelske Bispers Procurator (👤Bingham) beraabt sig paa en afrikansk Landemods-Akt til Beviis paa, at Bispe-Vielsen var old-christelig, men her kommer til alle andre Uheld endnu det, at selv efter samme Landemods-Akt bestod Bispe-Vielsen kun i, at man under Haands-Paalæggelsen holdt Evangelie-Bogen over Bispernes Hoved, hvad aabenbart snarere maatte betegne Biskoppens Under-Ordning end hans Over-Ordning og kunde umuelig være aposteligt.