↩ Vorherre 👤Jesus Christus sagde nemlig, efter Skrifterne, ligesaa vist til sine Apostler: ►det er ikke eder, som tale, men min Faders Aand, som taler igiennem eder, som han sagde: ►hvem der hører eder, hører mig, saa det Ene maa saameget mindre fattes det Andet, som den aandelige Beskaffenhed af den apostoliske Tale ►aabenbar maa være Grunden til det apostoliske Ords Eenhed med Herrens Ord og tilsvarende Myndighed. Dette, som de protestantiske Theologer aldeles har overseet, har vel Paven halvveis taget Hensyn ►paa ved at erklære sit apostoliske Ord for ufeilbart, men deels er den Paastand latterlig, naar man ikke kan holde Tungen saa lige i Munden og Pennen saa godt i Ave, at man hverken taler eller skriver eet Ord om Guds Rige, der 402 (US) er uforeneligt med Herrens Ord, og deels vilde ikke engang det forslaae, naar ikke den saakaldte ►Apostolikers Ord i Herrens Navn ►aabenbar havde samme Kraft og Virkning, som Herrens egne og hans Apostlers Ord i hans Navn. Hvad enten man derfor kalder sig ►Apostoliker, 👤Petri Efterfølger og ►👤Christi Statholder►, eller man kalder sig bibelsk Christolog og Theolog med “apostolisk Fuld 74 (VU) magt”, saa har man dog kun Skam af det, naar man ikke virkelig kan tale med Apostlernes Tunger og giøre Apostlernes Gierninger, 302thi uden det giør man sig kun til Latter ved at ville ►meddele Andre en apostolisk ►Afløsning, Confirmation eller Ordination, som man ►aabenbar fattes Fuldmagten til, da man fattes Kraften deri, og har ikke, som ved Daaben og Nadveren, et Ord af Herrens egen Mund at ►meddele og en Gierning af hans egne at pege og stole paa, men skal selv give “►Krafts og Klarheds Beviis” paa, at det er ikke et blot Menneske-Ord, man taler, men sandelig et Guds-Ord, der har sin tilsvarende Kraft hos de Troende.