↩ Confirmationen (Bekræftelsen) hos Papisterne er nemlig en ældgammel Kirkeskik, som bestaaer deri, at Biskoppen, som ene skal have Kald til at forrette den, med Haands-Paalæggelse korser og salver Panden i Treenighedens Navn, og det skeer ikke, som en ►Saligheds-Sag, med alle de Døbte, men kun med dem, som forlanger det, og da især med dem, der tænker paa at blive Præster, 298da Confirmationen altid skal gaae forud for Ordinationen, og fremtræder altsaa ikke som en christelig Livs-Nødvendighed, men kun som en aandelig Bekræftelse og Bestyrkelse for dem, der vil indvies til Evangeliets Forkyndelse, Troens Forsvar og Menighedens Tjeneste.