↩ Men naar nu den papistiske ►Skolemester med det Samme vil fortælle os, at disse syv Dele kalder han Sakramenter, fordi han, og selv den hellige 👤Augustin, har ►betænkt, at der ved Ordet “Sakra293ment” kan og skal menes et “helligt Tegn” og en “►betegnet Helligdom”, da skal vi meget betakke os for at følge med ham paa denne ►Peer Gantes Gienvei, da det slet ikke ►ligger os Magt paa at vide, hvordan han er kommet til sin uforsvarlige Skrivemaade, eller hvordan han kan besmykke den, men det ►ligger os Magt paa, at han, og Papisterne med ham, har ►smidt Kornet (som er Guds Ord) i en Hob Avner (som er Menneske-Bud), til der at blive overseet, glemt og, om muligt, blive reent borte. Vi skulde derfor ikke engang have berørt hans ►Skolemester-Stil om det hellige Tegn og den hellige Ting, der skal udgiøre Sakramentet, dersom ikke de protestantiske Theologer ligesaavel som de papistiske havde ►pløiet med hans Kalv, saa derom dreier sig blandt andet hele den lærde Trætte mellem 397 (US) Lutheraner og Calvinister baade om Daaben og Nadveren, og da især om den Sidste.