Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det Ny Testamentes Christendom!

Vi veed alle, at ved det Ny Testamente mener man i daglig Tale hverken mere eller mindre end de Christnes egen hellige Skrift, til Forskjel fra den hellige Skrift, som egenlig er Jødernes, og fik hos de Christne Navn af det Gamle Testamente,” men da “Testamente” hos os er et fremmed Ord, og som ovenikiøbet fra Romer-Retten er gaaet over i vort Lovsprog til kun at betegne en Afdøds sidste, vidnesfaste Villie, saa veed kun meget faa iblandt os, hvad den Bog-Titel, vi har givet de Christnes hellige Skrift, egenlig har at betyde. Dette kunde nu ogsaa omtrent være ligegyldigt, naar den samme Benævnelse ikke brugdes om andet end Bogen, men nu gaaer det med Benævnelsen “det Ny Testamente” ligesom det gaaer med Benævnelsen “Kirke,” at vi, af Skrøbelighed eller dog af andre løse Grunde, er kommet til at give to grundforskiellige Ting eens Benævnelse, hvad altid foraarsager nogen Forvirring, og kan, naar uforstandige eller listige Personer komme til at føre det store Ord, foranledige en grændseløs Forvirring.