↩ Ja, først naar vi, istedenfor at forsvare, inderlig beklager det Vilderede, som den verdslige Christendom og Kirketugt har skabt, først da kan vi, midt i Vilderedet, begynde at skimte Guds Vei paa Jorden 48 (VU) og hans ►Saliggjørelses-Orden hos alle Folk, saa at hos alle dem, faa eller mange, som sanddru siger Ja til Daabs-Pagten og søger Gienfødelsen i Daaben, hos dem alle begynder han sin gode Gierning ved Synds-Forladelsen, uden hvilken ingen Gienfødelse til det evige Liv er muelig, da ►Syndens Sold er Død, men hvoraf ogsaa Gienfødelsen nødvendig følger, thi naar vor Skaber tilgiver os al vor Synd, da tager han os til Naade, som en Fader kan tage sine vanartede men angergivne Børn til Naade, og Guds Naade maa blive Kilden til evigt Liv, som skrevet ⓘ staaer: ►Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er det evige Liv i 👤Christo Jesu, Vorherre. Da det imidlertid ligesaavel er i Vorherres 👤Jesu Christi Navn, som for hans Skyld og ved hans Munds Ord alene, vi kan faae enten Synds-Forladelse eller Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, saa er det først ved ►Herrens Bord, ved de Ord af hans Mund, som giør os deelagtige i 21hans for os hengivne Legeme og hans for os til Synds-Forladelse udgydte Blod, derved, at Herrens Aand i vort kiærlige Fællesskab (paa Græsk: ►koinonia og paa Latin: ►communio) med Herren og med hinanden, lader os føle den salige Vished, at ►alle vore Synder blev udslettede, da den ►Haandskrift, som fordømde os, blev med Vorherre 👤Jesus Christus naglet til hans Kors►, og at vi, ►i hans Kjærlighed, er overgangne fra Døden til Livet, saa Legems-Døden, om vi end maae lide den, skal ikke skade os, men herlig overvindes ved vor Opstandelse med “►Kjød og Been” i vor korsfæstede Herres Navn, som saaledes opstod for os af Graven.