Grundtvig, N. F. S. Om vor tredie Troes-Artikel

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der er ikke bevaret noget komplet manuskript til værket.

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende manuskripter, som kan knyttes til tilblivelsen af “Om vor tredie Troes-Artikel”:

Signatur Type Indhold
Fasc. 141.101 kasseret renskrift fortsættelse af fasc. 141.102a
Fasc. 141.102a renskrift fortsættelse af fasc. 141.108
Fasc. 141.102c renskrift fortsættelse af 141.102a
Fasc. 141.108 renskrift “Om vor tredie Troes-Artikel. (til de Troende)”
Fasc. 141.15 renskrift fortsættelse af fasc. 141.102c
Fasc. 141.58 mulig renskrift
NkS 3780.4o.13 udkast på bl. [1] overskriften: “Om vor tredie Troes-Artikel (til de Troende)”

Se i øvrigt Registranten, bind 4, der rummer en oversigt på 6 sider over manuskripterne i fasc. 135-141, herunder til artiklerne i Kirkelig Samler.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 1108.

“Om vor tredie Troes-Artikel” udkom i første binds første hæfte af 👤Chr. M. Kragballes tidsskrift Kirkelig Samler, s. 7-22, i anden halvdel af januar 1855. Tidsskriftet udkom på Boghandler Ditlewsens Enkes Forlag og blev trykt i S.L. Møllers bogtrykkeri.

Senere udgaver

I 1868 udkom “Om vor tredie Troes-Artikel” i bogudgaven af Den christelige Børnelærdom, kaldet “Anden Udgave”. Bogen består af 21 artikler fra Kirkelig Samler fra årene 1855-1861 samlet på i alt 392 sider inklusiv en fortale dateret september 1868. Bogen blev udgivet på Karl Schønbergs Forlag og trykt i G.S. Wibes Bogtrykkeri.

Teksten i andenudgaven er i forhold til rækkefølgen i Kirkelig Samler nyinddelt for de første syv artiklers vedkommende. “Om vor tredie Troes-Artikel” udgør bogens femte del (s. 53-67).

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket (ekspl. 1; ejersignatur: O.J. Sadolin; beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, katalognummer P, 90 - 8o (stregkode: 130012961481; beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket (ekspl. 2, mag.; beskåret og indbundet).

Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven.

Kirkelig Samler

En samlet bibliografisk beskrivelse af tidsskriftet Kirkelig Samler. Tidsskrift til christelig Oplysning (1855-1862) er under udarbejdelse.

Intern varians

Der er ikke fundet intern varians af tekstlig eller materiel art.

Tekstkritik

Anvendt litteratur