↩ Bedre kan man vel skrive om den Helligaands Gaver i Vorherres 👤Jesu Navn til hele Menigheden og til Fællesskabet, da enhver af os, som føler, han er en Synder, ogsaa føler, han trænger ►høit til Synds-Forladelse, og erfarer, at den er ingensteds at finde ►uden i Vorherres 👤Jesu Christi Menighed, og enhver af os, som føler sin Dødelighed, ogsaa kiender noget til Dødens Bitterhed, og veed, at ►derimod voxer ingen Urt ►uden i Guds 📌Paradis, derover er ingen Trøst uden det evige Livs Haab baade for Sjæl og Legeme; men saalænge vi ikke har nogen levende Følelse af vor Optagelse i Guds-Folket og af vor Indlemmelse i de Helliges Fællesskab, saalænge kan vi dog heller ikke have den fyldestgiørende Vished om Synds-Forladelse, Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, som den Helligaand giver, thi han er ikke sendt til nogen Enkelt, men til den hele Menighed, og giver ikke Synds 47 (VU) forladelse og evigt Liv til nogen Enkelt af os hver for sig, men kun til alle og enhver i den Menighed, som han forsamler og i det Fællesskab, som han skaber.