Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Om vor tredie Troes-Artikel

Grundtvig, N. F. S. Om vor tredie Troes-Artikel

Grundtvigs Værker

↩
✂ 7

►Om vor tredie Troes-Artikel.

✂ (Til de Troende.)


✂ Den ægte, oprindelige Christendom er noget Nyt paa Jorden, som ingen kiender ►uden hvem der hører Guds Ord derom og troer Ordet, som skrevet staaer: ►hvordan skulde de paakalde Herren uden at troe paa ham, og hvordan skulde de troe, uden at have hørt? ►thi Troen kommer af ►Guds Ords Hørelse►. Derfor skrev Vorherres 👤Jesu Christi Apostler deres christelige Oplysninger kun for Christne og til Christne, som havde hørt og troet og var døbte med den christelige Daab. Dette har Bisper og Præster, som skulde være Apostlernes Efterfølgere, siden kun sjelden lagt Mærke til eller efterlignet, og det er en Hoved-Grund til det store Vilderede, hvori man er kommet baade om ►Apostel-Skrifternes rette Mening og om alt Christeligt, som man, baade i Tale og Skrift til ingen Nytte, men til stor Skade, har langt mere trættedes og ►pruttet med de vantroe Bibellæsere om, end oplyst de troende Christne om, saa at, naar vi med vore christelige Skrivelser vil oplyse og gavne Menigheden, da maae vi vende om til den Apostoliske Skik og Brug og kun have de Troende for Øine og stile vor Skrift til dem alene, med det udtrykkelige Tillæg, at 8vi godt veed, at vantroe Læsere, om Skrivelsen kommer dem for Øie, slet ikke kan forstaae, men kun misforstaae vor Mening.

✂ Hvad jeg altsaa her skriver om vor “tredie Troes-Artikel,” det skriver jeg kun til og for dem, der baade veed, hvordan den lyder ved den Daab, vi er døbte med, og troer paa dens Indhold, saa at naar jeg dog lader denne Skrivelse offenlig trykke, da er det kun fordi den saaledes bedst kan komme alle mine Medtroende af ►den danske Tunge for Øine, og fordi hele Verden gierne maa see, hvad jeg, som troende Christen og ►Ordets Tjener, skriver om den fælles Tro til mine Medchristne.

✂ Saa beder jeg da først eder alle lægge vel Mærke til, at hvad vi er vant til, efter 👤Morten Luthers ►lille Børnebog, at kalde “de tre Troes-Artikler” det er kun en Tredeling af det “Troens Ord” som altid lyder ved den christelige Daab, og hvorpaa der døbes, naar det “Troens Ord” heelt og holdent er bekiendt med et lydeligt Ja til Spørgsmaalene derom.

✂ Dernæst beder jeg eder lægge det vel paa Hjerte, at dette Troens Ord ved Daaben, som fra Arildstid er Menigheden vitterligt under Navn af “den Apostoliske Troesbekiendelse” er den ene Deel af vor Daabs-Pagt, det vil sige: den Aftale, vi paa Vorherres Vegne skal gjøre med alle dem, der ved Herrens Daab, i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, vil optages i Vorherres 👤Jesu Christi Menighed, og derved faae Deel i den Synds-Forladelse og ►det ►Salighedens visse Haab, som han har lovet at skiænke alle dem, som “troer og er 9døbte,”► saa det følger af sig selv, at hvem der enten kun paa Skrømt svarer Ja ved denne Pagt og Aftale, eller gaaer dog siden fra sit Ord, har slet ingen Gavn af sin Daab, slet ingen Lodd eller Deel i hvad Herren kun har lovet dem, som i Sandhed troer hans Ord og ►bliver troe til Døden.

✂ Endelig forudsætter jeg her, at I nogenlunde fatter dette Troens Ord i hvad det udsiger om Gud-Fader, vor Skaber, og om Guds Søn, Vorherre 👤Jesus Christus, vor ►Gjenløser, men at de Fleste af eder trænger ►høit til nærmere Oplysning om ►den Helligaand, vor Talsmand og Helliggjører, og om den Deel af Troens Ord ved Daaben, som udtrykker hans Gierning til vor ►Saliggjørelse.

✂ Jeg har nemlig giennem mange Aar lagt Mærke til, at mange, som ret godt vidste, hvad vi ved Daaben bekiender om “Faderen og Sønnen,” var meget tvivlraadige om hvad det egenlig er, vi der bekiender om “den Helligaand,” og da Grunden dertil for en stor Deel kan og maa ligge i de Ords Dunkelhed, hvormed den saakaldte tredie Troes-Artikel er oversat paa vort Modersmaal, og i de utilladelige Ændringer af Ordene efter eget Tykke, som man har prøvet paa at indføre ved Vorherres uforanderlige Daab, saa vil jeg nu stræbe at oplyse begge Dele for mine Medtroende.

✂ Vi christelige Skriftkloge, som veed, hvordan ►Troes-Ordet lyder paa Græsk og Latin hos dem, fra hvem vi har faaet vor Daab og Christendom, og som, ved ►Apostel-Skriften paa sit Græske ►Grundsprog, er nøiere oplyste om den christelige ►Sa10liggiørelses-Orden►, vi veed nemlig alle, at ligesom vor første Troes-Artikel udtrykker Grunden, hvorfor Gud har taget sig saa kiærlig af os, og vil tage os til Naade, skjøndt vi har alle syndet, nemlig fordi han er den “Fader” af hvem al Faderlighed har Navn baade i Himmelen og paa Jorden, og fordi han er vor Skaber, som ikke vil have ►skabt alle Mennesker i sit Billede forgiæves, saaledes udtrykker vor anden Troes-Artikel Maaden, hvorpaa Gud aabenbarede sit naadige, faderlige Sindelag til os, ►i det han gav os sin eenbaarne Søn, som er alle Levendes og Dødes Dommer, til Frelser og ►Gienløser. Endelig udtrykkes ved vor tredie Troes-Artikel baade Frugten for os af Guds Naade og af hans eenbaarne Søns ►Kiødpaatagelse, og Midlerne, hvorved Guds Naade i 👤Christo bliver os til Deel og bærer ►Salighedens Frugt hos os, derved nemlig, at Gud-Faders og Vorherres 👤Jesu Christi Aand, Naadens og Sandhedens Aand, med Guds lydelige Ord kalder og forsamler os til den hellige Daab, hvor vi, som troer Ordet, faaer Syndsforladelse og gienfødes til det evige Liv, og kalder og forsamler igien de Troende og Døbte til den hellige Nadver, hvor alle værdige Giæster, ved Deelagtighed i Herrens eget Legeme og Blod, faaer i Kiærlighed til Gud og Næsten levende Pant paa det evige Liv med Sjæl og Legeme.

✂ Saaledes er da Troes-Bekiendelsen ved Daaben et kiernefuldt Udtog, ikke af nogen Skrift men af Guds evangeliske ►Raad til vor ►Salighed, er det Troens Ord, som Herren selv har lagt i Apostlernes og hele Menighedens Mund, baade for dermed kiendelig at 11adskille sit Folk og sit Rige fra alle denne Verdens Folk og Riger, og for at give hele sin Menighed et Guds-Ord, hvortil den trygt kan fæste sin Tro, og hvorpaa den kan ►kiende hans Aand fra alle Verdens og Vildfarelsens Aander, men denne christelige Grund-Oplysning blev tidlig formørket, især derved, at de, som efter Apostlerne skulde være 👤Christi Embedsmænd og Tjenere i Menigheden, gjorde sig, ►tvertimod Herrens strænge Forbud, til Herrer over Menigheden og dens Tro, som om nogen af dem var, hvad kun Herrens Aand er, den fuldmægtige Statholder i vor himmelfarne Konges Rige paa Jorden, eller dog, som om det kun var Bisper og Præster, ikke hele den troende og døbte Menighed, som Vorherre 👤Jesus Christus kan og vil ledsage, oplyse, styrke, styre og helliggjøre med sin Faders Aand.

✂ Denne papistiske Grund-Vildfarelse opdagede allerede 👤Morten Luther, og revsede med Rette den Selv-Ophøielse, hvormed den romerske Pave og hans saakaldte Aandelighed (paa Tysk: Geistlighed,) havde sat sig selv i den Helligaands Sted, eller dog indbildt Folk, at de alene havde den Helligaand og var de Aandelige, som hele den øvrige Menighed blindt skulde troe paa og følge i ►Salighedens Sag, men skjøndt dette var et ►Kæmpeskridt til at skille vore tre Troes-Artikler i vor Daabs-Pagt fra alle de selvgjorte Troes-Artikler derudenfor, og et ►Kæmpeskridt til at tage og fatte vor tredie Troes-Artikel ret, ved at holde sig til den Aand, som ene kalder, forsamler, oplyser og helliggiør den hele Menighed, ►har begyndt den gode Gierning, og skal fuld12føre den til Vorherres ►👤Jesu Christi Dag►►; saa forslog det dog ikke, eftersom de Skriftkloge paa en Maade traadte i Pavens og hans Geistligheds Sted, i det de paastod, at vore tre Troes-Artikler var et Udtog af Skriften, som ene de forstod at udlægge rettelig, thi derved opkastede de Skriftkloge sig paa en Maade til Menighedens og Troens Herrer, og modsagde kun sig selv, naar de vel indrømmede, at hele den troende og døbte Menighed havde den Helligaand, men paastod dog ligefuldt, at kun de Faa, der havde randsaget Skrifterne, kunde være oplyste om Troens og ►Salighedens Sag.

✂ Om vore Skriftkloge nu for Resten havde holdt sig strængt nok til Troes-Bekiendelsen ved Daaben, og givet den eenstemmigt Vidnesbyrd, saa havde det dog, ved deres Paastand om Skriftklogskabs Nødvendighed til Troes-Vished og ►Salighed, været deres Skyld, ►naar Menigheden nedsank ligesaa dybt i Tvivlraadighed, som før i Overtro, og da især tvivlede om, hvem der havde den Helligaand og hvad hele Menigheden kunde vente sig af ham.

✂ Men desuden gjorde de Skriftkloge den tredie Troes-Artikel, som allerede paa vort Modersmaal var meget dunkel, endnu mørkere, ved, ganske efter deres eget Hoved og paa deres egen Haand, at sætte og sige “christelig Kirke,” istedenfor “►almindelig Kirke,” sætte og sige “Legemets Opstandelse” istedenfor “Kiødets Opstandelse,” og endelig ved at indskyde det selvgjorte Tillæg “efter Døden” mellem “Opstandelse” og “det evige Liv.”

✂ Jeg siger, at vor tredie Troes-Artikel var allerede forud meget dunklere paa vort Modersmaal 13end den kunde og skulde været, var det, baade ved Brugen af det fremmede og selvgjorte Ord “Kirke” istedenfor “Menighed” eller “Folke-Samling”, (paa Græsk og Latin: “►ekklesia”) og ved det ubestemte Ord “►Samfund” istedenfor “Fællesskab,” men nu blev det meget værre, da man satte Ordet “christelig” som de Lærde maae trættes om til Dommedag, istedenfor Ordet “►almindelig” som alle Folk kunde see skulde udtrykke hvad der altid og allevegne var eens, og da man, ved at sætte “Legemets” istedenfor “Kiødets” Opstandelse, fristede Menigheden til at drømme om et andet Slags Legeme end ►det af “Kiød og Been,” som Vorherre stod op med, og da man endelig indskiød det selvgjorte “efter Døden,” som hos Menigheden maatte vække den Tanke, at det først var efter Døden, Vorherre vilde give os Deel i det evige Liv, skiøndt han har lovet alle sine Troende, med sin Aand at ►aabne en Livs-Kilde inden i dem, som springer til et evigt Liv.

✂ Jeg vilde gierne oplyse Menigheden om, hvad der mellem Mennesker kan tale til Undskyldning baade for de gamle og de nye Feil, hvorved man slet ikke ►meende at forvanske Troes-Bekiendelsen, men deels maatte det her falde for vidtløftigt og endda vel blive utydeligt for de fleste Læsere, og deels maatte jeg dog først og sidst bede Menigheden lægge vel Mærke til, at Vorherre slet ikke kan tage nogen Undskyldning for gyldig af sine Tjenere, naar de, ►vitterlig eller ►uvitterlig, forvanske hans Ord, da Følgen altid bliver den samme for hans Menighed, som, naar den ikke tager Guds-Ordet reent, ikke heller kan forstaae det ret eller nyde dets fulde Velsignelse.

✂ 14Saaledes maa det da, som christelige Skriftkloge, være vor første ►Omsorg at oplyse Menigheden om, at vor tredie Troes-Artikel skal lyde saaledes paa Dansk, at vi deri udtrykker hverken meer eller min dre end vor Tro paa den Helligaand i hele den hellige Menighed, eller den hellige, ►almindelige Folke-Samling, og i de Helliges Fællesskab, med Synds-Forladelse, Kjøds-Opstandelse og evigt Liv!

✂ Veed først Menigheden dette, da behøver den neppe vor Oplysning for at see, at Ordet “Kirke” og ethvert dunkelt Ord, man har sat istedenfor “Menighed” eller “Folke-Samling,” har været meget skadeligt, baade som en Formørkelse af Menighedens Forhold til Aanden, og som et Smuthul for Paven og alle dem, der, som Troens og Menighedens Herrer, vilde sætte sig selv i den Helligaands Sted, eller dog antages for at have den Helligaand alene og saaledes være Mellemled mellem Aanden og Menigheden.

✂ Ligeledes vil Menigheden da findes aaben for den nærmere Oplysning, som vi efter de øvrige ►Indstiftelses-Ord baade ved Daaben og Nadveren og efter ►Apostel-Skriften,► kan og skal give om den Helligaands Gierning, der, som ►alt 👤Luther i sin ►Forklaring af vor tredie Troes-Artikel har bemærket, begynder med Evangeliets Forkyndelse og slutter først med hele Menighedens ogsaa legemlige Herliggjørelse i det evige Liv.

✂ Herved er nu først at ►mærke, at den Helligaand, eller paa bedre Dansk: Helligaanden, som udretter hele Guddoms-Gierningen i Menigheden, og i 15hvis Navn vi ligesaavel døbes, som i “Faderens” og “Sønnens”, han maa hverken antages for en blot Kraft eller for nogen Slags Engel, men for hvad man har kaldt en guddommelig Person, det vil sige: den Høiestes Kraft, som ►veed af sig selv at sige og uddeler til Enhver ►eftersom han vil, altsaa er paa guddommelig Maade selvstændig og fri.

✂ Hvad der nu giælder om alle Aander, ogsaa om det aandelige Kryb, som Sjælen er i os, at de er usynlige, og kan kun aabenbare sig i det usynlige Ord, ved den Kraft, de lægger deri, og den Virkning, de derved frembringer i en vis større eller mindre, aandelig og ►hjertelig Kreds, det giælder ogsaa om Herrens og hans Menigheds Aand, Helligaanden, som udgaaer fra Faderen, saa det, for at kiende den Helligaand og hans Gierning fra alle vildfarende og alle ringere Aander, giælder om at kiende et Ord, hvorigjennem han virker og derved aabenbarer sin aandelige Kraft, ligesom enhver af os aabenbarer sin aandelige Kraft eller sin aandelige Afmagt i vort Ord, og ligesom ethvert Folks Aand aabenbarer sin Kraft i Fol kets Modersmaal, og dette den Helligaands Kraft-Ord, hvori han aabenbarer sig, og hvormed han udretter hele sin Guddoms-Gierning hos os, det er 👤Christi Evangelium eller ►Julebud, saaledes som det kiernefuldt er udtrykt i Ordet af Vorherres 👤Jesu Christi egen Mund, ved ►hans guddommelige Indstiftelser: den hellige Daab og den hellige Nadver, og da først og fremmerst, i det Troens Ord, som alle ved Daaben skal be16kiende og maae troe for ved Daaben at optages af Herren i hans Menighed.

✂ Kun der altsaa, hvor dette Troens, Daabens og Nadverens Ord lyder uforfalsket paa sit rette Sted og i sin rette Følge, kun der er Vorherres 👤Jesu Christi Aand, kun hos dem, som af Hjertet troer dette Ord, kun hos dem udretter han sin Gierning, og kun de Evangeliets Prædikanter, i hvis Prædiken dette Herrens eget Ord er Sjælen, kun de drives af Herrens Aand, kun de er hans Redskaber til Embeds-Gierningen i Herrens Menighed.

✂ At nu denne Vorherres 👤Jesu Christi Aand, ►som ikke taler af sig selv, men taler kun hvad han hører, og giver Herrens Ord til os et guddommeligt Vidnesbyrd, ved at gjøre det til Aand og Liv for os, at han er hvad vi med Herrens Ord ved Daaben kalder ham: den Helligaand, det vil sige: Hellighedens eller Hjerte-Reenhedens og Sandhedens Aand, det kan og vil den Verden, som ikke vil troe paa Vorherre 👤Jesus Christus, naturligviis aldrig indrømme, og det nytter aldrig at trættes med Verden derom, da det i Tidens Løb kun kan bevises hos og for de Troende, ved Aandens Virkning paa deres Hjerte, saa at, hvad Vorherres 👤Jesu Christi Aand kan bevise, har beviist og beviser daglig for Verden, det er kun, at han er en Aand over alle Aander. Dette beviste Herrens Aand klarlig ved sin første Aabenbarelse paa ►den store Pindsefest, da han udrustede Apostlerne til at tale 👤Christi Evangelium med Liv og Kraft til alle Folkefærd paa deres eget Modersmaal; men det har Herrens Aand i Tidens Løb endnu beviist og beviser daglig langt grun17digere, ved, overalt, hvor 👤Christi ægte Evangelium, med ►Daaben og Nadveren efter Herrens egen Indstiftelse, lyder og høres, at bemægtige sig hvert Folks Modersmaal, saa hans ►Redskaber kan tale langt mere levende og kraftigt derpaa om 👤Jesus Christus og om alt hvad hans er, end Folke-Aandernes ►Redskaber har kunnet tale om Folket selv og om dets egne Helte og Halvguder, og om dets ►eiendommelige Tro, Haab og Kjærlighed. Denne guddommelige Fortsættelse og Afhjemling af ►Pindse-Jærtegnet med de glødende Tunger, den er imidlertid endnu skjult selv for de fleste Christne, fordi deres naturlige Tankegang er blevet smittet af Verdens Aandløshed, thi det følger af sig selv, at naar man ingen Følelse har af sit eget Folks og Tungemaals Aand, som Livs-Kraften i Ordet og Tankerne om de usynlige Ting indeni os og ovenover os, altsaa om guddommelige og menneskelige Ting, da kan man heller ingen Sammenligning giøre mellem denne Aand og Vorherres 👤Jesu Christi og hans Menigheds Aand. Derfor nytter det heller ikke endnu synderlig at skrive til Menigheden om, hvad det vil sige, at den af Herrens Aand ved Troen og Daaben samles og fødes til et nyt 📌Israel, til et aandeligt Guds Folk, ligesaa ophøiet over alle Verdens-Folk, som Herren er over alle Herrer og hans Aand over alle Aander, eller at skrive om de “Helliges Fællesskab”, som Herrens Aand opelsker med ►Herrens Bøn og ved ►Herrens Bord, der ogsaa overgaaer det kiærligste Fællesskab mellem jordiske Forældre og Børn, Sødskende, Venner og Ægtefolk, ligesaameget som Guds og Vorherres 👤Jesu Christi Kiærlighed overgaaer al vor 18naturlige Menneske-Kiærlighed; thi for at skiønne paa det, maae vi først kiende vor naturlige Folkelighed og vor naturlige Kiærlighed i deres bedste Skikkelse, hvori ►Kiødeligheden ►vist nok er det meste, men hvori der dog kan og skal være saamegen Aandelighed og Hjertelighed, at vi deraf faaer den levende Maalestok, som kan og skal lære os at skiønne paa den uforlignelige Kraft og Kiærlighed som der er i Guds Folks Aand og i det christelige Broderskabs Hjerte!

✂ Bedre kan man vel skrive om den Helligaands Gaver i Vorherres 👤Jesu Navn til hele Menigheden og til Fællesskabet, da enhver af os, som føler, han er en Synder, ogsaa føler, han trænger ►høit til Synds-Forladelse, og erfarer, at den er ingensteds at finde ►uden i Vorherres 👤Jesu Christi Menighed, og enhver af os, som føler sin Dødelighed, ogsaa kiender noget til Dødens Bitterhed, og veed, at ►derimod voxer ingen Urt ►uden i Guds 📌Paradis, derover er ingen Trøst uden det evige Livs Haab baade for Sjæl og Legeme; men saalænge vi ikke har nogen levende Følelse af vor Optagelse i Guds-Folket og af vor Indlemmelse i de Helliges Fællesskab, saalænge kan vi dog heller ikke have den fyldestgiørende Vished om Synds-Forladelse, Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, som den Helligaand giver, thi han er ikke sendt til nogen Enkelt, men til den hele Menighed, og giver ikke Synds forladelse og evigt Liv til nogen Enkelt af os hver for sig, men kun til alle og enhver i den Menighed, som han forsamler og i det Fællesskab, som han skaber.

✂ Derimod kan og skal vi baade med Mund og Pen 19indskærpe de Troende, at en Hoved-Hindring for deres Menigheds-Bevidsthed og deres Følelse af Hjerte-Fællesskabet kun kan bortryddes derved, at baade Troes-Bekiendelsen, ►Daaben og Nadveren efter Herrens Indstiftelse, bliver, verdslig og ►borgerlig talt, en aldeles fri Sag, saa at langtfra at ville lokke eller true nogen til Bekiendelse af deres Tro, til Gienfødelse i Herrens Daab og Broderskab ved ►Herrens Bord, maae de troende Christne tvertimod advare alle Mennesker og besværge dem dog endelig ikke at lyve for Gud ved at bekiende en Tro, de ikke har, eller at drive Spot med Herrens ►Saligheds-Midler, som de giør, naar de, uden Tro paa Faderen og Sønnen og den Helligaand, lader sig døbe i den treenige Guds Navn, og uden troende ►Forlængsel efter ►hjerteligt Fællesskab med Vorherre 👤Jesus Christus og alle hans Venner, uværdig ►æder hans Kiød og drikker hans Blod. Først da kan det nemlig igjen komme for Dagen, at Herren, i dem, som troer og bliver døbte, har kiøbt sig et ►Eiendoms-Folk, og at han ved sit ►Bord lærer alle sine Venner at elske hinanden, ligesom han elsker Sine.

✂ Det er derfor meget sørgeligt, at ogsaa hos os endnu mange Troende er frihedsskye og skyder derved Herrens Aand fra sig, som kalder os alle i Frihed, og kan aldrig aabenbares ►uden i Frihed, da al aandelig Trældom ►nødvendig formørker og skjuler hans Gierning, thi naar man hører Millioner bekiende Troens Ord og hører dem døbes og bespises med Naadens og det evige Livs Ord, uden at det ►kiendes paa dem, da tvertimod deres ligesaa ulykkelige som ugudelige Trældom under Synd og Død 20er lige umiskiendelig, da er det umueligt at fæste sin Tro til dette Ord, med Guds Aand i sig, og at bevare Troen, naar man ikke aabner sine Øine for det uforsvarlige ►Abespil, der drives med Troens Ord og ►Salighedens Midler, naar man dermed stræber at paanøde eller ►paaliste Nogen de Guds Gaver, der kun rækkes af Hans fri Naade, og kan kun blive deres, der med fri Tro og Taknemmelighed modtager dem af Herrens Haand.

✂ Ja, først naar vi, istedenfor at forsvare, inderlig beklager det Vilderede, som den verdslige Christendom og Kirketugt har skabt, først da kan vi, midt i Vilderedet, begynde at skimte Guds Vei paa Jorden og hans ►Saliggjørelses-Orden hos alle Folk, saa at hos alle dem, faa eller mange, som sanddru siger Ja til Daabs-Pagten og søger Gienfødelsen i Daaben, hos dem alle begynder han sin gode Gierning ved Synds-Forladelsen, uden hvilken ingen Gienfødelse til det evige Liv er muelig, da ►Syndens Sold er Død, men hvoraf ogsaa Gienfødelsen nødvendig følger, thi naar vor Skaber tilgiver os al vor Synd, da tager han os til Naade, som en Fader kan tage sine vanartede men angergivne Børn til Naade, og Guds Naade maa blive Kilden til evigt Liv, som skrevet ⓘ staaer: ►Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er det evige Liv i 👤Christo Jesu, Vorherre. Da det imidlertid ligesaavel er i Vorherres 👤Jesu Christi Navn, som for hans Skyld og ved hans Munds Ord alene, vi kan faae enten Synds-Forladelse eller Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, saa er det først ved ►Herrens Bord, ved de Ord af hans Mund, som giør os deelagtige i 21hans for os hengivne Legeme og hans for os til Synds-Forladelse udgydte Blod, derved, at Herrens Aand i vort kiærlige Fællesskab (paa Græsk: ►koinonia og paa Latin: ►communio) med Herren og med hinanden, lader os føle den salige Vished, at ►alle vore Synder blev udslettede, da den ►Haandskrift, som fordømde os, blev med Vorherre 👤Jesus Christus naglet til hans Kors►, og at vi, ►i hans Kjærlighed, er overgangne fra Døden til Livet, saa Legems-Døden, om vi end maae lide den, skal ikke skade os, men herlig overvindes ved vor Opstandelse med “►Kjød og Been” i vor korsfæstede Herres Navn, som saaledes opstod for os af Graven.

✂ Først, naar vi saaledes i Troen forbinder vor Tro og Bekiendelse med Daaben og Nadveren, som Herrens ►Naade-Midler til det store ►Gienløsnings og ►Saliggiørelses Værk, først da føler vi, at Herrens Aand, den evige Livs-Kraft, bliver virksom i os, saa vi kan voxe i Vorherres 👤Jesu Christi Naade og Kundskab.

✂ Ligesom nemlig det glædelige Budskab, at ►Gud af sin store Kiærlighed har ►hengivet sin eenbaarne Søn, for at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv►, først vinder Lys for os, naar vi af Troens Ord ved Daaben lærer, baade hvad det er for en Gud, der elsker os saa høit, og hvem der er Hans for os ►hengivne eenbaarne Søn, og hvad det vil sige at troe paa ham, og hvorved vi da frelses fra Fortabelse, og hvordan vi saa faaer det evige Liv; saaledes bliver ogsaa det glædelige Budskab først Aand og Liv for os, naar det kommer levende og varmt til os fra Vorherres egen Mund, 22som Bogstav-Skriften jo ikke selv er eller kan være, men nedstammer kun fra og peger paa, og nu er det ►aabenbar igien vor tredie Troes-Artikel, eller vor Troes-Bekiendelse om den Helligaand og hans Gierning, hvori Livet er kommet til os; thi kun i Aanden er Gud med os og kun ved Aanden arbeider Gud hos os, fra Himmelfarts-Dagen til Domme-Dag, saa at, om vi end troer nok saa fast paa Faderen og Sønnen, som Bekiendelsen lyder, saa er det dog ►nødvendig kun en død Tro, naar vi ikke troer paa den Helligaand, ►da det kun er Aanden, som giør levende og udretter Alt hvad Faderen har lovet os, og hvad den eenbaarne Søn har tjent og ►kiøbt til os. Ligesom derfor det ny Liv i 👤Christo Jesu altid er blevet mattere og mørkere i samme Grad, som Troen paa den Helligaand vaklede og den tredie Troes-Artikel fordunkledes, saaledes vil Fremtiden ogsaa vise, at det ny Liv i 👤Christo bliver stærkere og lysere i samme Grad, som Troen paa den Helligaand bestyrkes og vor tredie Troes-Artikel oplyses hos os.

✂ ►Alle de, som ►vandre efter denne Regel, siger jeg, som Herrens Tjener, med Apostelen: over dem er Fred og Barmhjertighed!►

✂ N. F. S. Grundtvig.