Grundtvig, N. F. S. ADAM OEHLENSCHLÆGER. Et Mindeskrift om Festen den 14. November 1849

29Selskabet har önsket at jeg skulde overrække Dem Laurbær-Krandsen fra Danske Qvinder, og Selskabet önsker det jo, fordi alt fyrretive Vintre er henrundne, siden jeg hilste Dem som den Hoved-Skjald i 📌Norden, De nu i hele 📌Norden med Hylding erkjendes for; men det fölger af sig selv, at denne Krands ei faaer sit Værd fra den, der overrækker, men fra dem, der bandt den, og 30Dem behöver jeg ikke at sige, hvad der gjör Krandsen fra Dannekvindens Hænder dyrebar! Derfor vil jeg kun bemærke, at Dannekvindens Ærekrands til Skjalden har en egen magelös Glands, fordi det er i 📌Danmark alene, man har det Oldsagn, at Folket, da deres gamle Kongestamme var uddöd, virkelig rakde Kronen til Hoved-Skjalden Hjarne! Gid De da længe lyslevende maa bære Krandsen med Krone-Glands, som vi veed skal omstraale Navnet, mens Bögen har Löv og Dannekvinden har Hjerte!