Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra ADAM OEHLENSCHLÆGER. Et Mindeskrift om Festen den 14. November 1849

Ved “Nordens Guder” kommer vi desuden her naturligviis strax til at tænke paa Skjalden, der vakte 📌Nordens Guder af den lange Dvale, som de tydske Lærde vel tænkte, skulde været en evig Sövn, men tog dog, som saa tit, og som vel var, mærkelig feil, og ved at tænke paa 📌Nordens Hoved-Skjald, 👤Adam Oehlenschlæger, kan vi faae et deiligt Forbillede paa Enighed i 📌Norden, thi da han, for et halvt Aarhundrede siden, först slog paa den ægte nordiske Stræng, som vi kalder “Brages Guldharpe,” da vaagnede alle lydhöre Folk i 📌Norden og enedes prægtigt om at lytte, og vel var vi mange i alle tre nordiske Riger, som siden slog paa samme Stræng, hver efter Evne og hver paa sin Viis, som alt maa gjöres, der skal due noget; men vi er allesammen enige om, at vi har lært af ham, og at han er vor Mester!