Grundtvig, N. F. S. ADAM OEHLENSCHLÆGER. Et Mindeskrift om Festen den 14. November 1849

Der er aabenbar ingen Skaal, man i 📌Danmark for Öieblikket kan udbringe med en bedre Samvittighed end den, jeg skal have den Ære at foreslaae, som er en Skaal for Enigheden i vort 📌Norden: Enighed mellem de mærkværdige Smaafolk Danske, Svenske og Norske, som fra Arildstid med Ære har beboet og besidt vore tre nordiske Riger; thi om her end skulde findes Dannemænd, som er bange for det skandinaviske Selskab, og al anden Skandinaviskhed, saa kan her dog ingen Dannemænd findes, der jo baade ifjor og iaar til har önsket, at hele 📌Norden vilde være enig om at hjelpe og forsvare det kjære 📌Danmark!

Jeg tör da nok forudsætte, at vi i 📌Danmark aldrig mere vil savne gode Önsker for 📌Nordens Enighed, naar man blot ikke forvexler den med 📌Nordens Eenhed,” der vist nok kan tages i en meget gal Forstand, ja, skjöndt det er meget sagt, i ligesaa gal Forstand som 📌Tydsklands Eenhed” i 📌Frankfurt am Main. Sagen er nemlig den, at Eenheden af Folk og Riger kan let blive for stor, 18som ogsaa 📌Nordens Eenhed vilde blive, dersom 📌Rusland opslugte hele 📌Norden; men Enigheden mellem skikkelige Folk kan aldrig blive for stor, og skjöndt den ifjor begyndte meget godt mellem os og vore nordiske Grander, saa er den dog endnu saa lille, at vi maae önske den Væxt i Dagetal, og hvad vi i denne Henseende önsker kan vi ogsaa godt vente, eftersom Nordens Guder, der naturligviis paa et Haar ligne 📌Nordens Aand, de var altid meget enige, saa det var kun Loke, der gjorde Klammeri, og naar han gjorde det for grovt, da veed vi, at Thor smed ham paa Dören.

Ved “Nordens Guder” kommer vi desuden her naturligviis strax til at tænke paa Skjalden, der vakte 📌Nordens Guder af den lange Dvale, som de tydske Lærde vel tænkte, skulde været en evig Sövn, men tog dog, som saa tit, og som vel var, mærkelig feil, og ved at tænke paa 📌Nordens Hoved-Skjald, 👤Adam Oehlenschlæger, kan vi faae et deiligt Forbillede paa Enighed i 📌Norden, thi da han, for et halvt Aarhundrede siden, först slog paa den ægte nordiske Stræng, som vi kalder “Brages Guldharpe,” da vaagnede alle lydhöre Folk i 📌Norden og enedes prægtigt om at lytte, og vel var vi mange i alle tre nordiske Riger, som siden slog paa samme Stræng, hver efter Evne og hver paa sin Viis, som alt maa gjöres, der skal due noget; men vi er allesammen enige om, at vi har lært af ham, og at han er vor Mester!

See, saaledes er det, jeg önsker, at Folk i 📌Norden skal blive enige i det hele med 📌Nordens Aand og Nordens Guder, Loke naturligviis fraregnet, men saa i det enkelte gjöre Hver sit Bedste, og saaledes har jeg den Ære at udbringe Skaalen for 📌Nordens Enighed!