↩ Heraf skal vi blandt andet lære, at det er en meget utidig Frygt, man har havt for, at den samme Grad 221af ►borgerlig Frihed og Lighed, som i 📌Frankrig, vilde i vort 📌Norden, og selv i 📌Danmark, følges af samme Ufornøielighed og føre til samme Voldsomheder, da det ingenlunde ligger i den menneskelige Friheds og Ligheds Natur, men kun i en vis Umenneskelighed, som der hverken i 📌Frankerig, eller nogensteds er gjort noget klækkeligt for at dæmpe, men kun alt for meget til at vække, til at nære og fremme. Da nu 📌Frankerig desuden i Middelalderen er blevet erobret af ►allehaande indbyrdes fiendtlige Krigsfolk, og i ►Nyaarstiden er blevet en ⓘ unaturlig Ensformighed paatvunget, og da endelig Mængden i Hovedstaden, hvor der altid selv mellem kiødelige Brødre er mindst Broderskab, ved Revolutionen fik saa godt som hele 📌Frankerig i sin Magt, saa er det klart, at Frihed og Lighed paa ingen Maade bør høre ilde for de endogsaa langt mere parisiske end franske Optøier, eller for den rædsom usikkre, indvortes opløste og udvortes sammensmeddede, ulykkelige Tilstand, hvori 📌Frankerig med al dets Glimmer unægtelig befinder sig.