Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Det pluddervælske Ord “Revolution” er nemlig hos os sædvanlig brugt uden al Fordanskning, og hvem 166der altsaa hverken har oplevet den Franske Revolution, eller læst en bedre Historiebog om den end den berømte af 👤Thjers, tænker derved kun paa en stor Seier over uindskrænket Kongemagt, Adels-Tryk og Præste-Herskab, altsaa en i alle Maader kun for Konger, Adelsmænd og Præster sørgelig, men for Frihed og Oplysning, Folk og Menneskehed glædelig Omskiftelse. At dette nu er en skæv Opfattelse, seer man vel allerede, naar man veed at det Danske Ord “Omvæltning” er det, der nærmest svarer til det Franske revolution”, thi derved tænker vi strax paa en Vogn, som vælter, hvorved gierne altid noget og tit meget spildes og ødelægges og Folk let kan brække Halsen, men vi faaer dog først et rigtigt Begreb om den saakaldte Franske Revolution, naar vi tænker paa et “Skibbrud” i en flyvende Storm, naar Skibet slaaes mod en Klippe og gaaer i tusinde Stykker, saa de af Mandskabet, der ikke drukner, kun med Nød og Neppe kommer iland, og maae nøies med de Stumper af Skib og Ladning, som enten selv kommer drivende eller kan fiskes op fra Havsens Bund. Ja, en saadan Undergang var den Franske Revolution i Aarene 1792, 93 og 94, hvorved der ikke blot vendtes op og ned paa alting, men hvorved alle Baand brast, som binder de enkelte Mennesker og Kredse til hinanden i det Borgerlige Selskab, føl167gelig ogsaa alle de Baand, som Lov og Ret, Ære og Skam, Optugtelse og Vane, lægger paa de vilde og voldsomme Lyster og Begiærligheder, som der findes meer end nok af allevegne, og fandtes i 📌Paris saa gruelig meget af, at Gaderne, saa at sige, bestandig flød med Menneskeblod, og Ingen var Dag eller Nat sikker paa sit Liv, end sige da paa Gods eller Frihed, eller paa nogen anden Ting i denne Verden.