►Agnete og Havmanden.
✂
Agnete, hun stander paa ►Høieloftsbro,
Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.
Haa, haa, haa!
Strax kom der en Havmand og gjorde Uro.
✂
“Og hør du, Agnete, saa ►faur og saa fin,
O vil du ei være Allerkiæreste min!”
✂
“Jo, naar du mig elsker af Hjertens Grund
Og tager mig med dig til Havsens Bund.”
✂
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
Saa tog han hende med sig til Havsens Bund.
✂
142Hun var med den Havmand paa niende Aar,
Hun fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.
✂
Agnete, hun laae over Vuggen og sang,
Da hørde hun 📌Engelands Klokker, de klang.
✂
For Havmanden ►ganger Agnete at staae:
“Saa gierne nu vilde i Kirke jeg gaae.”
✂
“Og gierne saa maa udi Kirke du gaae,
Naar hjem du vil vende til Børnene smaa.”
✂
Han stopped hendes Øren, han stopped hendes Mund,
Saa satte han hende paa 📌Engelands Grund.
✂
Agnete, hun ind ad Kirkedørren ►tren,
Hendes Moder bagefter og var ikke seen.
✂
“Og hør du, Agnete, kiær Datteren min!
Hvoraf er du blevet saa bleg om Kind?”
✂
“Jeg var med Havmanden paa niende Aar,
Jeg fødte ham Sønnerne syv i hans Gaard.”
✂
Og Havmanden traadte ad Kirkedørren ind,
Og alle ►Smaabilleder, de vendte sig omkring.
✂
Hans Lokker, de var som det pureste Guld,
Hans Hjerte og Hu var dog sorrigfuld.
✂
“Og hør du, Agnete, følg hjem med mig!
Nu Børnene længes saa ►hardt efter dig.”
✂
“Ja, lad dem kun længes, saa meget, de vil!
Det giør nu for mig hverken fra eller til.”
✂
143“O, tænk paa de Store og tænk paa de Smaa,
Og tænk paa det Spæde, som i Vuggen laae!”
✂
“Ei mere jeg tænker paa Store eller Smaa,
Og ei paa det Spæde, som i Vuggen laae.
✂
Jeg tænker nu kun paa de deilige Aar,
Som jeg har ►forloret i Havmandens Gaard.
Haa, haa, haa!
Som jeg har ►forloret i Havmandens Gaard.”