✂ II
III

Den Danske Ungdom

venligst tilegnet.

1

✂ Jeg gik mig ud en Sommerdag, at høre
Fuglesang, som Hjertet kunde røre,
I de dybe Dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

2

✂ Der sad en lille Fugl i Bøgelunden,
Sødt den sang i Sommer-Aftenstunden,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre ⓘ FugleFugle] GV, Fngle A smaa, som tale.

3

✂ Den sang saa sødt om deiligst Vang og Vænge,
Hvor Kiærminder groe, som Græs i Enge,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

4

✂ Den sang ►og sødt om Bølger blaa og hvide,
►Under Øe, hvor Danske Snekker ►skride,
Mellem grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

5

✂ IVDen sang om Alt hvad det er Lyst at høre,
Allerhelst hvad Hjertet dybt kan røre,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

6

✂ Den sang om ►Ælve smaa, og arge ►Trolde,
Først og sidst om Riddersmænd de ►bolde,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

7

✂ Den sang om ►Runeslag, som Hjertet binder,
Først og sidst om ægte Dannekvinder,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

8

✂ Den sang om Havmænd og ►Stifmødre stride,
Allerhelst dog om de Møer blide,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

9

✂ Den sang om Bjørne, grumme Dyr og vilde,
Seier vandt dog stolte Møer og snilde,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

10

✂ Den sang om Harper og om Stemmer søde,
Alt at ►ligne bedst ved Guld det røde,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

11

✂ VDen sang, som ingen andre Fugle sjunge,
Leged' liflig med min Moders Tunge,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

12

✂ Den sang, som talt udaf mit eget Hjerte,
Toner gav den al min Fryd og Smerte,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

13

✂ Da nynned' jeg saa smaat i Aftenstunden:
Flyv, Guldtop! flyv rundt i Bøgelunden,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

14

✂ Skiøn ► ►Freias Fugl i deiligst Vang og Vænge!
Høit som Bøg, og lavt som Blomst i Enge,
►Stige du og dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale!

15

✂ O flyv fra 📌Øresund til 📌Dannevirke!
Syng til Dands, til Skole og til Kirke,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale!

16

✂ Paa Folkets Modersmaal, med 📌Danmarks Tunge,
Syng, som ingen andre Fugle sjunge,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale!

17

✂ VIDa mærke alle, som har Mødre kiære,
Der er godt i 📌Dannemark at være,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale.
Og de andre Fugle smaa, som tale.

18

✂ Da ►blommes Eng, da ►løves alle Kviste,
Det faaer Røst, som før af Sang ei vidste,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

19

✂ Da vendes om igien alt det Forgjorte;
Op da springe alle ►Gladhjems Porte,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

20

✂ Da gløder Alt hvad Solen har bestraalet,
Som det røde Guld paa Modersmaalet,
I de grønne Sale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

21

✂ Paa Bølgen blaa da alle Øren høre
Fuglesang, som Hjerterne kan røre,
I de dybe Dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.

✂ VII

Forord.

✂ ►“Forord ypper ingen Trætte” men stræber netop at forebygge den, og saaledes siger jeg ►med Forord, at jeg har ændret de Kæmpeviser i Ordføining, ►Stavelsemaal og tit i Længde, som jeg har samlet til Skolebrug, uden derved paa nogen Maade at ville nægte, enten at til andet Brug er det bedst at have Kæmpeviserne i den ældste Skikkelse, de forefindes, eller at det immer er en ►mislig Sag baade med Valget og med ►Læmpningen, da derved let de bedste Viser kan ►gaae i Løbet og de bedste ►Ordtag ►gaae i Lyset. Endelig vil jeg tilføie, at naar den kommer for Lyset, ►den fuldstændige, ordrette Udgave af vore Kæmpeviser, som “►Selskabet til den Danske Literaturs Fremme” med Føie og med Flid forbereder, da kan der baade træffes et bedre Valg og holdes bedre Takt; men det er i mine Øine baade en stor Skam og en ubodelig Skade, at vor opvoxende Ungdom selv i Skolen er forblevet saa ubekiendt med vor Skat af gamle Folkeviser, at den kunde blive graa, uden engang at vide, der var saadant Noget til. Saasnart derfor Hr. Professor 👤Maribo venligst lod mig vide, det var hans fulde Agt at indføre et Udvalg af Kæmpeviserne i sin Skole, ►naar jeg vilde hjelpe ham til et Saadant, da fandt jeg, der var intet Øieblik at spilde, og skiøndt vi, ►efter god gammel Regning, skylder Ungdommen “hundrede” gamle Viser, som blev mig formeget, saa satte jeg mig dog hastig ned og skrev “halvfjerdsindstyve,” i den fulde og faste Overbeviisning, at med den Kiærlighed og det Kiendskab, jeg har til Kæmpevisen og til Ungdommen, og med det Øre, jeg har for Modersmaalet og ►Takten, kunde Samlingen aldrig blive saa feilagtig og mangelfuld, at den ►jo dog til Skolebrug var meget bedre end Intet.

✂ Under dette Hastværk følger det vel af sig selv, at det egenlig kun har været vore bedrøvelige Udgaver, jeg har kunnet vælge af og rette en Smule paa; men da den fuldstændige Udgave af Kæmpeviserne, efter de ældste Haandskrifter og ►den yngste Sang, forberedes tæt ved mig, saa har dog derved ikke blot Samlingen vundet nogle hidtil utrykte Viser, som kiendes paa den i Indholdslisten tilføiede “Stjerne,” men jeg har i mange Tilfælde af de gamle Haandskrifter faaet et ganske andet Begreb om ►det ægte Ordtag, end jeg efter de skiødesløse Udgaver nogensinde kunde giættet mig til.

✂ VIIIGid nu kun mange Skoler vilde ►tage godt Eftersyn, og gid vore gamle deilige Kæmpeviser ei blot maatte komme Ungdommen for Øie i Bogen, men især for Øre i livlig og folkelig Sang! Da er jeg vis paa, at ligesom dette lille Arbeide med at lette Kæmpevisernes Skolebrug hører til de fornøieligste, jeg ved Pennen har havt, saaledes vil det ogsaa høre til de nyttigste, det undtes mig at giøre, og da skal det være mig særdeles kiært, om det snart maa vidt overtræffes og afløses. Det er nemlig soleklart, at naar de fremmede Ting, vor Ungdom oplæres i, er allergavnligst, da gaaer dog Profiten i Arbeidslønnen, hvis vort Eget derved forsømmes, og af Alt hvad Skolen kan og bør giøre til at vække og nære det ►Folkelige hos den opvoxende Slægt, altid Landets Haab og i vore Dage lettelig dets “sidste Haab,” da er den gamle Folkevise, der dog endnu findes ►i Folkemunden, ikke blot hvad der ligger nærmest, men ogsaa hvad der gaaer dybest, fordi “faure Ord fryde saamangt et Hjerte,” og fordi det gaaer med Folkesangen, som med Lyden af ►“Hr. Villemands Guldharpe,” at naar den bliver stærk, da revner ikke blot ►“Barken paa Eg og Birk” saa det kommer frem Alt hvad der ►“gik imellem Bark og Træ” men da maa ogsaa ►“Trolden” op med alt det Kiære, han drog tilbunds i 📌Tiesø eller Glemselens Bundløse . Og naar det skeer, naar en glad Dag aabenbarer, at alt det ægte Danske, ligesaa lysteligt som ædelt og elskeligt, der ►syndes forlist og ►forloret, var dog ikke glemt, men giemt til bedre Tider, da skal det kommes ihu med Gammen, at vor gamle Ganger fra Mund til Mund ►“snubled paa fire Guldsko,” og ►“Lilievanden” sank i “den stridige Strøm,” aldenstund dog omsider, ►efter Ordsproget, alt Godt kom igien, og kan langt anderledes luttret og klart optages i Folkets Bevidsthed, end om det, ved at slæbes med, var blevet forslidt og saa ►vanhældet, som nu mangen gammel Vise ►i Folkemunden, hvis gamle Deilighed nu neppe, uden ved Hjelp af hvad der opstiger fra de Dødes Rige, lod sig opdage endsige oplyse.

✂ Derfor, du Danske Ungdom! nu kun frisk Mod, som “ungen Svegder,” saa følger god Lykke!

✂ IX

Indhold.

	Pag.
Kragemaal	1.
📌Dannevirke	7.
Kong 👤Hellig-Knud	9.
👤Sorte-Plog	14.
Hr. Tidemand	17.
Dronning 👤Dagmars Hjemførelse	18.
Dronning 👤Dagmars Morgengave	22.
Dronning 👤Dagmars Død	25.
Dronning 👤Bengerd	30.
👤Valdemar Seier	33.
👤Valdemar den unge	36.
Kong 👤Sverkes Tog	38.
👤Erik Glippings Død	42.
👤Marsk Stig	48.
Den Danske Prindsesse i 📌Sverrig	52.
Den Svenske Prindsesse i 📌Danmark	54.
👤Marsk Stigs Døttre	57.
👤Niels Ebbesøn	60.
👤Iver Lykke	69.
Kong 👤Kristoffer af Baiern	73.
👤Iver Axelsøn Thott	75.
Kong 👤Hanses Giftermaal	78.
Kong 👤Kristian den anden	81.
►Holger Danske og ►Stærk Diderik	84.
Hertugen og Dannekvinden	87.
Havfruen og Danedronningen	88.
Rosmer Havmand	91.
Hr. Tønne fra 📌Als	96.
Ungen Svegder	105.
Dannevid og Svenn Trøst	110.
►Orm Ungersvend	113.
►Vidrik Velandsøn	118.
►Sivard Snarensvend	124.
👤Svenn Felding og den Tydske Dronning	129.
►Svenn Feldings Pillegrimsfærd	133.
Thorshammeren	138.
XAgnete og Havmanden	141.
Bonden i Vildenskov	143.
Dalby-Bjørnen	147.
Verner Valravn	149.
Jomfrusvenden	152.
Nattergalen	154.
*Græshoppen	157.
Lindormebruden	160.
*Runegaard	161.
*Hevnersværdet	163.
*Lindemøen	166.
Guldharpen	168.
👤Hellig-Olav og ►Troldene	170.
►Ælvehøi	173.
*►Ælvehjem	175.
►Ælveskud	178.
Gienfærdet	181.
Ridder Aage	185.
*Brodermordet	189.
*Systermordet	190.
Tavlebordet	192.
👤Axel og 👤Valborg	196.
Ebbe Skammelsøn	213.
Hjemkomsten	220.
Kragelille	225.
Skiærsilden	229.
Kirstenlille fra 📌Fyen	231.
Lykkespillet	234.
Svar som Tiltale	235.
Tovelille	237.
Vildskytterne	240.
Broder og Syster	242.
Liden Karen	244.
Den lille Syerske	245.
Kvindelist	247.
Den ømskindede Brudgom	250.

✂ 1

►Kragemaal.

1

✂ Vi hugged med Kaarde,
►Der ►Ormen den haarde
Jeg overvandt,
Paa 📌Sverriges Agre,
Hvor ►Thora hin fagre
Gik mig til ►Hand,
Jeg værd hende tykte
At tage i Favn,
Saa vide gik Rygte
Af ►Lodbrogs Navn.

2

✂ Vi hugged med Kaarde,
►I Aalenes Gaarde,
Til ►Odins Hjem
Da Skarerne ►ginge,
Vor Flaade kan tvinge
Den ►Veixelstrøm;
I Brynjer og Skjolde,
Da Staalet beed,
Saa Hjerter blev kolde
Og Bølgen rød.

3

✂ Vi hugged med Kaarde,
Slet Ingen sig ►spaarde *►sparede..
Det gjaldt at staae,
Hvor ►Herod mon falde,
2Skiøndt kæk over Alle
Paa Bølgen blaa;
Han mødte sin Fiende
Alt som en Mand,
Og Ingen har ►Minde
Tilskibs som han.

4

✂ Vi hugged med Kaarde,
Med Jernet det haarde,
Da Spydet blank,
Til Skjoldenes ►Vaade,
Foruden al Naade
Tilbunde sank,
Kong Ravn fik da Kvide
Af Banesaar,
Og Blodet randt stride
Af Hals og Haar.

5

✂ Vi hugged med Kaarde,
Og Ravnen ►sig spaade *►skyndte sig.
Til ►feden Brad,
Vi ►redte ►paa Love
Til Vildt i Skove
Da ►Gildesmad;
Da Pilene sused,
Som Hagl fra Sky,
Og Buerne brused,
I ►Vaabengny.

6

✂ Vi hugged med Kaarde,
Og Sværde blev haarde
I Mandeblod,
Da kløvedes Skjolde
►For 📌Bornholms Volde,
Hvor ►Dræbningen *►Slaget. stod;
3Kong Volmer vi laved
Et ►►Birtingsbad,
Og Høge paa Havet
En Dag fuldglad.

7

✂ Vi hugged med Kaarde,
Hvor ►Legen den haarde
►Tog Overhand,
Der maatte da falde
Kong Fregder med alle
I 📌Flæmingland,
I Strømme for Sværde
Da Blodet flød,
Skøn Jomfru da ►kærde *►beklagede.
Sin Beilers Død.

8

✂ Vi hugged med Kaarde,
Slog ►inden Skibsborde
►For Fode Alt,
Ved 📌Engelands Side
Sex Dage vi ►stridde,
Kong Valthjof faldt;
Der ►hulde *►holdt. vi Messe
Og ►Ottesang,
Som Hammer ved Esse
Paa Ambolt klang.

9

✂ Vi hugged med Kaarde,
Vi gjorde os haarde
Med ►sorten Konst,
Da Hjelme vi kløved,
Og Brynier ►prøved
Foruden al Gunst;
4At spænde Staalbuer
Da var os slig Harm,
Som skiønne Jomfruer
At tage i Arm.

10

✂ Vi hugged med Kaarde,
Saa Fienden ►erfaarde *►erfarede.
Vort Vaabenbrag,
Hvo ikke undflyede,
Men Trods vilde byde,
Ei meer saae Dag;
Det var som at kysse
En Enke ung,
Vi monne dem dysse
I Søvnen tung.

11

✂ Vi hugged med Kaarde,
De Halse saa haarde
Gik dybt ►i Bad,
►Og ►Endils Søulve
Paa vaade Gulve
Fandt lækker Brad►;
Som Jomfruer skiænke,
Det lifligt er
For mig at betænke
Den ►Skjoldung-Færd.

12

✂ Vi hugged med Kaarde,
Saa Jernet det haarde
Isønder brast,
Tre Konger tillige
Da maatte ►nedsige *►neddale.
Og ligge fast,
5Ei kløed da Hænder
Ad Strængeleg,
Men der laae Irlænder
Som Slagtekvæg.

13

✂ Vi hugged med Kaarde,
►Skjoldbider vi ►baare *►bar.
Saa høit i ►Vær,
Forgyldene Spjude
Med Brynier prude
Sig gav ifærd;
Man tør det ►vel kiende,
Om hundred Aar,
Hvor ►Tørning, som denne,
I Verden staaer.

14

✂ Vi hugged med Kaarde,
►Saa skal man i Gaarde
Slaae ►Kæmpe-Top,
Saa ret med hinanden,
Som Karlen, saa Manden,
Tør holde Trop;
►Saa lyster at ►spille
Det Adelsblod,
Hvo Jomfru vil ►gille *►indtage.
►Maa axle Mod.

15

✂ Vi hugged med Kaarde,
Vi ikke det ►spaarde
Af Hjerneskal,
Med Hænderne rappe,
Os ►Mundgodt *►God Drik. at tappe
Til ►Odins ►Hall,
6Ei freidig Mand græder
For Saar og Død,
Men Æren ham glæder,
Giør Enden sød.

16

✂ Vi hugged med Kaarde,
►Gid Grise i Gaarde
Kun vidste min Kvaal►,
Da vilde saa ►grande
Til 👤Ella de blande
►Fuldbesk en Skaal,
Thi ►Orme han lader
►Seipine mit Liv,
Er Sønner som Fader,
Da ypper det Kiv.

17

✂ Vi hugged med Kaarde,
I ►Ormenes Gaarde
Er Kampen ►fuldhaard,
Dog blinkende Sværde,
Med Sønner paafærde,
For Øine mig staaer,
Har, 👤Ella! de drukket
Syvfold af dit Blod,
Da Sorgen er slukket,
Da har jeg faaet Bod.

18

✂ ►Hæt op *►hold op. nu, o Rune!
Rask, uden at ►blune,
Til ►Odins ►Gaard!
Han lader mig kalde
For ►Kæmperne alle
At sættes til Bord,
7Der kommer ved Mjøden
Nyt Liv der i Dødt,
Derfor end i Døden
Er Livet mig sødt!

✂

📌►Dannevirke.

1

✂ 📌Danmark, deiligst Vang og Vænge,
Lukt med Bølgen blaa,
Hvor de ►vakkre, voxne ►Drenge
Kan i Leding gaae,
Mod de Tydske, Slaver, Vender,
Hvor man dem paa ►Tog hensender!
Een Ting fattes ved den Have,
►Ledet er af Lave.

2

✂ Belt og Sund lod Gud indhegne
Daners Liv og Lyst,
Bølgen alle vide Vegne
Værner om vor Kyst,
Ingen Seiler, som vil vinde,
Tør paa 📌Danmark gaae iblinde,
Fik istand vi ►Vangeledet,
Da var ►Marken fredet.

3

✂ 📌Melfar-Sund os 📌Fyen beskytter,
Tryg staaer 📌Møens Klint,
Ind til 📌Gedsør ingen Rytter
Ride skal for ►svindt,
📌Guldborg-Sund for 📌Laaland ►gienner,
📌Øre-Sund er 📌Sællands Tjener;
►Saa har hver sit gode Lukke,
►End maa 📌Jylland sukke.

4

✂ 8►Holster, ►Vagrer, ►Lyneborger,
Som en farlig Flod,
Giør os 📌Jylland mange Sorger,
Tørster for vort Blod!
Lægges af maa slig Uvane,
Skam det er at lade rane
Fra vor ►Mark den mindste Tue,
Pil vi har og Bue.

5

✂ Det var Ord af Dronning 👤Thyre,
Ret kaldt ►👤Dannebod,
Kvinden, som ved 📌Danmarks ►Styre *►Roer.
Sad med Mandemod:
“Kom, lad Gabet os tillukke,
Saa vi ei os lader ►pukke!
Rose skal da af sit Bytte
Ingen ►Løbeskytte.

6

✂ Fra Moradset vest ved Strande
Til 📌Møsund ved 📌Sli,
Skal en mægtig Vold opstande,
Som giør snever Sti,
Med Forlov! skal Tydsken sige,
Vil han ind i 📌Danmarks Rige,
Ingen skal igiennem fare
Der med stjaalne Vare.”

7

✂ At desbedre drives kunde
Værket med Besked,
Dronningen fra grønne Lunde
Satte der sig ned,
Borg og ►Bur hun sig lod bygge
Klogelig i Voldens Skygge;
►Rart *►sjelden. sig noget ret vil føie
Under fremmed Øie.

8

✂ 9Efter Ønske voxde Volden,
📌Dannevirke kaldt,
Som har mangen ►Tørning ►holden *►udholdt.
Før den slet forfaldt;
►Ledet, sagde Dronning 👤Thyre,
Hængt vi har, Gud Vangen ►hyre *►vogte.
Saa dem selv det maa fortryde,
Som vil Freden bryde!

9

✂ 📌Dannemark vi nu kan ►ligne
Ved► en hegnet Vang,
Rigelig den Gud ►velsigne
I al Nød og Trang!
Gid som Korn opvoxe Knegte,
Der vil frisk for ►Marken fægte,
Føre 👤Dannebod paa Tale,
Naar hun er i Dvale!

✂

👤►Kong Hellig-Knud.

1

✂ Solen skinner saa klar om Dag,
Alting giver hun god Styrke,
Det er nu kommet ►saa vel i Lag,
At borte er Natten hin mørke,
Den ædle Herre de ►vog *►fældte. med Uret.

2

✂ Sig 📌Danmark glæder og fryder ►med Skiel,
Og stander i ►feireste Grøde,
►Utysker og ►Trolde er slagne ihjel
Og Afguderi er ►lagt øde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

3

✂ 📌Danmark, 📌Danmark! din ►Pris er stor,
Du dig ►tør ei ved at forfærde,
Thi du udi ►Himmeriges Kor
Har en naadig Gud og Herre.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

4

✂ 10Af kongeligt Blod en ►Konning ►bold
Lod Gud sig ►fast behage,
Gav ham baade Land og Folk ►i Vold,
Han skulde Hans Ord ►fremdrage.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

5

✂ Kong 👤Knud ►saa hedd han, den Herre huld,
Hans Fader Kong 👤Svenn de kaldte,
Da 👤Harald, hans Broder, var lagt i Muld,
De Danske ►hannem udvalgde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

6

✂ For Rettens Pleie han sørged vel,
At Hvermand Sit maatte nyde,
Og strængelig straffede han ►Uskiel
Paa hvem hans Lov turde bryde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

7

✂ Den Christne Kirke med snilde Raad
Han tragtede at ►handhæve,
Og Klerkene, som var før forsmaaet,
I hans Tid bleve saa ►gæve.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

8

✂ Paa 📌Dalby Kirke det ►kiendes ►end,
Og saa paa 📌Lunde-Domkirke,
Og ►for han var 📌Roskilds fuldtro Ven,
Ham ►love de vise Klerke.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

9

✂ Han vilde, hvad 📌Danmarks var med Ret,
Det skulde ved Riget blive,
Da Lov og Fred var i Landet ►sæt,
►Til Orlogs han sig mon give.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

10

✂ 11📌Preusen og 📌Kurland han greb da an,
Tilhaande de ham ►og ►ginge,
For deres Herre og Høvedsmand
Med Glæde de ham ►undfinge *►modtog..
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

11

✂ ►For 📌Engeland i hans Faders Tid
Fra 📌Dannemark sig adskilde,
Han agted at drage med Krigsmagt did,
Og giøre dem hjemme et ►Gilde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

12

✂ Af Landet saa bød han Leding ud,
Hver skulde sig ►rede og ►ryste *►ruste.,
I alle ►Styrishavne de lød hans Bud,
De vare i Mod saa ►trøste *►trøstige..
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

13

✂ I 📌Limfjord havde han Flaaden lagt,
Alt ved den vestre Side,
Hans Broder havde ham Hjelp tilsagt,
Derpaa ►saa monne han ►lide.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

14

✂ Men 👤Oluf var ►👤Kain mod Broder sin►,
►Efter Liv og Rige ham satte,
►Holdt ham kun op, saa ►falsk og fin,
Med smigrende Ord og glatte.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

15

✂ Til menige Mand gik Bud saa tit:
Det var dem selv til ►Baade,
De skulde sig liste hver hjem til Sit,
Adsplitte ►saa Kongens Flaade.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

16

✂ 12De fulgde hans Raad foruden Blu,
De mende, det var det Rette,
Almuen, ustadig i Sind og Hu,
Velgierning kan snart ►forgiætte.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

17

✂ Dankongen ►formærked sin Broders ►Flærd *►Falskhed.
Til 📌Slesvig lod han stævne,
Og der han fandt sin Broder ►uskiær *►skyldig.,
Han vilde paa ham det hevne.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

18

✂ De toge da 👤Oluf Kongesøn,
I ►Bolt og Jern ham lagde,
Der hjalp ei Broderskab eller Bøn,
“►Løn som forskyldt,” han sagde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

19

✂ ►Deraf gik Rygte og megen Røg,
Almuen det ►mon forskrække,
At Kongen vilde Haan og spodsk ►Optøi
Paa dem efter Loven ►vrække *►hevne..
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

20

✂ Deres Odel skulde de have ►forgjort,*►forbrudt.
Og dertil Halsen miste,
Eller de skulde rømme af Landet bort,
Hvad ►Lykke de saa maatte ►friste.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

21

✂ ►End var den Herre saa god og from,
Deres Straf lod han ►formilde,
De skulde gaae frie for Lov og Dom,
Naar ►Tienden de yde vilde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

22

✂ 13Men Vendelboen i Sind var stiv,
Og trodsig imod sin Herre,
Maatte han ei selv nyde Fred og Liv,
Det skulde gaae Kongen værre.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

23

✂ De slog sig sammen med væbnet ►Hand,
De vilde ham ►plat fordrive,
Til 📌Fyen han drog da fra 📌Jylland,
Han agted i Fred at blive.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

24

✂ Men det var 👤Blak, den ►Ræv paa To,
Han førde saa glat en Tale,
Han bad Kong 👤Knud sig slaae til Ro,
Han vilde den Sag ►udhale.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

25

✂ Til Almuen sagde han i Smug,
De skulde kun frit ►fremfare,
Saa gik han frem med 👤Judas-Hu,
Fik Kongen i sin Snare.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

26

✂ Det maa man kalde med ►Ret og Skiel
►Paa 👤Blakes Hest at ride,
Naar et er meent, et andet ►Mundhæl,
De daares, som derpaa ►lide.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

27

✂ Saa trængde de Jyder til 📌Odens frem,
De skyndte sig paa det Bedste,
Fynboerne glædtes og ►hjulpe dem
Deres Herre med Vold at giæste.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

28

✂ 14I 📌Albans-Kirken, da Messen lød,
Og Kongen sin Bøn da gjorde,
De brød op Døren, derind de brød,
Og slog den Herre til Jorde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

29

✂ Den fromme ►Konning der Livet lod,
Han godt med Gud det meende,
Kirke og Klerke med Liv og Blod,
Med ►Tro og Flid han tjende.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

30

✂ Thi er hans Rygte og ærligt Navn,
Saavel hos Mand som Kvinde,
For saadan Daad med ►Eftersagn
Fra Tid til Tid i Minde.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

31

✂ Hans Legem hviler i sorten Muld,
Hans Sjæl hos Gud ►mon være,
Der skal Guds udvalgte Børnekuld
Den ►varende Krone bære.
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

32

✂ Langt bedre det er paa Gud at troe
End al Verdens Guld at eie!
Langt heller være hos Gud i Ro
End vandre paa Syndens Veie!
Den ædle Herre de ►vog med Uret.

✂

►Sorte-Plog.

1

✂ Aarle om Morgen, Lærken hun sang,
Under saa grøn en ►Lide *►Side.,
15Hr. Karl klæder sig ►for sin Seng.
Kongen af 📌Danmark lader det hevne.

2

✂ Han drog paa sin Skjorte saa skiøn,
Og Trøien ►stukket med Silke grøn.

3

✂ Bukkeskinds Støvler drog han ►aa,
Spændte forgyldte Sporer paa.

4

✂ Med Gyldenspore spændt omkring,
Saa rider Hr. Karl ene til Thing.

5

✂ Hr. Karl han ►ganger ad Thinge fram,
Saamangen Mand maa rømme for ham.

6

✂ Dankongen kalder paa Svende tre:
I binde Hr. Karl, lade mig det see!

7

✂ Op da stode de Svende tre,
De bandt Hr. Karl, lod Kongen det see.

8

✂ De førde Hr. Karl ►foroven By,
Der lagde de ham paa en Steile ny.

9

✂ Saa brat kom Bud for Hr. 👤Plog ind:
Dankongen lader steile Broder din.

10

✂ Hr. 👤Plog sprang over breden Bord,
Han gav ikke mange gode Ord.

11

✂ Forgyldte Sporer vel spændt omkring,
Saa rider ene Hr. 👤Plog til Thing.

12

✂ Han rider saa ►fast i Mark og Eng,
Sin ►Fole rider Hr. 👤Plog i ►Spræng.

13

✂ Hr. 👤Plog han ganger ad Thinge fram,
►Dankonning han stander op mod ham.

14

✂ “Havde jeg været her før i Dag,
►Da havde det været bedre i Lag;

15

✂ 16Min Broder er lagt paa Steile uden Sag,
►Dankonning, det ►ganger ei af i Mag,

16

✂ Men var jeg kommet ►for Timer fem,
Han sikkerlig skulde fulgt mig hjem;

17

✂ Nu er min Broder ved Livet skildt,
►Dankonning, eders ►Tro er dermed spildt.”

18

✂ ►Dankonning ►meldte et Ord ►med Skiel:
Din Broder fortjende sin Død ►fuldvel;

19

✂ Naar hver mon raade med Vold og Sværd,
Er Loven ikke en Bønne værd.

20

✂ “Min Broder han var saa ►dannisfuld,
Vi kunde ham løst med Sølv og Guld.”

21

✂ “Dit Sølv og Guld ►passer jeg ei paa,
Men Retten sin Gænge have maa,

22

✂ Du maatte saalænge tale derom,
At du kunde nyde den samme Dom.”

23

✂ ►Dankonning kalder paa Riddere tre:
I binde Hr. Plog, lader mig det see!

24

✂ “►Est du, ►Dankonning, Mand for dig,
Da ►baste du selv og binde mig!”

25

✂ Dankongen drog af sin Handske prud,
Hr. 👤Plog han ryster sit gyldne Spjud.

26

✂ Først ►vog han Fire, saa ►vog han Fem,
Saa ►vog han ►Dankonning med alle dem.

27

✂ Da han havde ►veiet de Kongens Mænd,
Da kiørde han sin kiær Broder hjem.

28

✂ Til 📌Ribe førde de Kongens Been,
Der hvile de under Marmorsteen.

29

✂ 17Hr. 👤Plog han rømde af Land paa Fod,
Under saa grøn en ►Lide,
Af ham fik man ikke anden Bod.
Kongen af 📌Danmark lader det hevne.

✂

►Hr. Tidemand.

1

✂ Aarle om Morgen, det var Dag,
Hr. Tidemand klæder sig paa saa ►strag *►pæn..
Og han tog paa sin Skjorte skiøn.
Det lover alle de Sønderboer.

2

✂ Og han tog paa sin Skjorte skiøn,
Og Silketrøien var herlig grøn.
Det lover alle de Sønderboer.

3

✂ Bukkeskinds-Støvler snørt i Ring,
Og Gyldensporerne spændt omkring.
Det lover alle de Sønderboer.

4

✂ Saa rider han til Sønderherreds Thing
Og kræver op Skat af ►Ædeling.
Det lover alle de Sønderboer.

5

✂ Syv Skiepper Rug af hver Mands Plov,
Hvert fjerde ►Svin af Oldenskov.
Det lover alle de Sønderboer.

6

✂ Men op da stod den gamle Mand:
“Den Skat vi aldrig ►udrede kan,”
Det lover alle de Sønderboer.

7

✂ Og før den Skat af os du faaer,
Da ►ligge hver Mand, som her nu staaer!
Det lover alle de Sønderboer.

8

✂ 18I Sønderherreds Bønder, staaer sammen i Ring!
Hr. Tidemand ►komme ei levende fra Thing!
Det lover alle de Sønderboer.

9

✂ Det første Slag den gamle Mand slog,
Hr. Tidemand ►saa paa Thing de ►vog.
Det lover alle de Sønderboer.

10

✂ Nu rinder ham Blod for store Ord,
Endnu gaaer Ploven i sorten Jord,
Og ►end gaaer Svin ►paa Oldenskov.
Det lover alle de Sønderboer.

✂

►Dronning 👤Dagmars Hjemførelse.

1

✂ Kong 👤Valdemar og Hr. Strange
De sad over breden Bord,
Og de begyndte at tale
Saamangt et ►Gammens-Ord.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

2

✂ Hør du, Hr. Strange, hvad jeg siger dig:
Mens Fuglene de sjunge,
Du fare skal til 📌Bøhmerland
Og hente min Brud, den unge.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

3

✂ Det ►meldte Hr. Strange Ebbesøn,
Saa snildelig ►mon han svare:
Og skal jeg reise til 📌Bøhmerland,
Hvo skal da med mig fare?
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

4

✂ 19Du tage med dig unge Hr. Limbek
Og saa Hr. Oluf Lykke,
Du tage hin rige Hr. Peder Glob
Og flere efter dit Tykke!
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

5

✂ Det var ungen Hr. Strange,
Han gik ud til den Strand,
Kong 👤Valdemar selv ham fulgde
Med mangen velbyrdig Mand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

6

✂ Saa seiled de over salten Sø,
De seiled i Ugerne ►try,
Det første, de kunde see 📌Bøhmerland,
De vare ►i Huen saa frie.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

7

✂ De kasted Anker og strøge Seil,
De hasted op i Land,
Saa ►faver da var den ►Herrefærd,
Hr. Strange fremmerste Mand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

8

✂ ►Hil sidde I, Konge af 📌Bøhmerland!
I er en Fyrste med Ære,
Kong 👤Volmer af 📌Danmark sender eder Bud
Om eders Datter hin kiære.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

9

✂ Kongen han ►ganger i ►Høieloft,
Og raader med Dronning sin:
“Her ere de Herrer fra 📌Dannemark,
Vil bede om Datter min.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

10

✂ 20“Og er det Kong 👤Volmer af 📌Dannemark,
Vil han vor Datter have,
Vi give ham hende, den ædle Mand,
Og dertil dyrebar Gave.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

11

✂ De slog over hende den Silke blaa,
Fulgde hende i Salen ind,
“Her ►maae I see den Frøken selv,
Udi Tugt og Sæder fiin.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

12

✂ Saa bare de ind det ►Tavlebord,
Med ►Tavl af Guld det rene,
Hr. Strange skulde ►lege med Frøkenen selv,
Og tale med hende alene.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

13

✂ Det tredie ►Tavl, de sammen drog,
Alt som det skulde være,
Hr. Strange han vandt den Jomfru god
Til Kongens Haand med Ære.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

14

✂ Der blev Silke paa Jorden bredt,
De fulgde den Frøken til Strande,
Hun bød sine kiære Forældre Farvel,
Saa lagde de ud fra Lande.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

15

✂ Og det var Frøken 👤Dagmar blid,
Hun kom ved 📌Manø til Land,
Og det var Kongen af 📌Dannemark,
Han kasted sin Ganger paa Strand.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

16

✂ 21“I ►sige mig, Hr. Strange Ebbesøn,
Før vi komme nærmere Land,
Hvo er den dristige ►Snarensvend,
Som rider paa hviden Sand?”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

17

✂ “I ►være velkommen, Jomfru 👤Dagmar,
Tal sagte, ihvor det gaaer!
Det er Kong 👤Volmer af 📌Dannemark,
Som trende Riger ►aaer.*►eier.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

18

✂ “Skam ►faae du, Strange, jeg siger dig,
Saa grovt da har du løiet,
Er det Kong 👤Volmer af 📌Dannemark,
Da er han jo enøiet.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

19

✂ “Forstaae mig ret, min skiønne Jomfru,
Han er en ►Orlogsmand,
Han haver vundet til 📌Dannemark
Igjen alt 📌Nordenelvs-Land.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

20

✂ Om Nogen derpaa har fattet Mod
At prøve ►saa Lykkespil,
Er han en Fyrste af ædelt Blod,
Han maa ►og sætte til.”
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

21

✂ Saa drak de deres Bryllup
Udi saa god en Stund,
De elsked ►og hinanden
Ret udaf Hjertens Grund.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

22

✂ 22Det glædtes ved baade Store og Smaa,
Den Fattige med den Rige,
Dog glædtes Bonde og Borger mest,
Det ►baaded dem tillige.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

23

✂ Hun kom uden ►Tynge, hun kom med Fred,
Hun kom goden Bonde til ►Lise,
Har 📌Danmark altid slig Blomst i Bed,
Man skulde den ære og prise.
Der seiler Hr. Strange med Dronning 👤Dagmar.

✂

►Dronning 👤Dagmars Morgengave.

1

✂ Og det var 📌Bøhmerlands Dronning,
Hun tager sin Datter i Lære:
Naar du kommer udi 📌Danmark ind,
Dig times baade Hæder og Ære.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

2

✂ Derom saa ►bede du allerførst
Den Herre saa mild og fin,
At han lader løs Biskop 👤Valdemar,
Allerkiæreste Morbroder sin!
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

3

✂ Og der var Silke og Skarlagen rød
Paa Jorden rigt udbredt,
Da unge Frøken 👤Dagmar
Hun blev til Stranden ledt.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

4

✂ 23De ►vunde op deres ►Silkeseil
Saa høit i gylden Raa,
Saa seiled de til 📌Dannemark
I mindre end Maaneder to.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

5

✂ For 📌Manø kasted de Anker
Alt paa den hvide Sand,
Toge de ungen Frøken 👤Dagmar
Og løfted hende først i Land.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

6

✂ Toge de ungen Frøken 👤Dagmar
Og løfted hende først i Land,
👤Valdemar, ►Konning af Danmark,
Rækker hende hviden ►Hand.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

7

✂ Der var Silke og Skarlagen rød
Saavidt paa Gaden bredt,
👤Dagmar fulgde baade Fruer og Møer,
Hun blev til 📌Riberhus ledt.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

8

✂ Saa aarle om den Morgen
Og længe før det var Dag,
Det var unge Fru ⓘ 👤Dagmar,Dagmar,] GV, Dagmar. A; A er ligeledes spatieret
Hun kræved sin Morgengav'.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

9

✂ Den første Bøn, jeg beder om,
Allerkiæreste Herre min!
I ►lade Bisp 👤Volmer af Taarnet løs
Til Ære for Slægten sin!
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

10

✂ 24Den anden Bøn I under mig ►vist,
Jeg beder eder saa gierne,
I ►give alle ►Plovpenninge op,
Og Fangerne løs af Jerne!
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

11

✂ “Den første Bøn, I ►tie med den,
Fru 👤Dagmar, I ►tie saa ►kvær!
Kommer han løs, Biskop 👤Valdemar,
Iaar giør til Enke han jer.”
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

12

✂ Hun tog Guldkronen med hviden Haand,
Satte den for Kongen paa Bord,
Hvad skulde jeg her i 📌Dannemark,
Maa mig ikke ►undes et Ord!
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

13

✂ “I ►hente mig ind Hr. Strange,
Og dertil Junker Knud!
I skulle fare til 📌►Oringborg *📌►Vordingborg.
Og løse de Fanger ud.”
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

14

✂ ►Der Bispen kom af Taarnet ud,
Da kunde han ikke ►gange:
“Jeg haver der sidt paa tolvte Aar,
De Uger mig var saa lange.”
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

15

✂ Hans Syster tog Guldkam af sit Skrin,
Og kiæmde hans gule Haar,
For hver den Lok hun redte ud,
Hun fældte en modig Taar.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

16

✂ 25“Og hør du, kjæreste Syster min,
Græd ei for mig saa saare!
►Fuldvel saa skal jeg hevne min ►Harm,
Om jeg er ►kvæg *►rask. ad Aare.”
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

17

✂ I ►tie ►kvær, Biskop 👤Valdemar!
Lad eder ei Vreden regiere,
Kommer I atter i 📌Søborgs Taarn,
Jeg seer eder aldrig mere.”
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

18

✂ Det var stor Glæde over al 📌Danmark,
Fru 👤Dagmar var kommet til Lande,
Baade Borger og Bonde leved i Fred,
Uden Skat og ►Plovpennings Vaande.
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

19

✂ 👤Krist ►signe de unge ►Ædlinger to,
De længe maae sammen leve,
Guds Ord, Retfærdighed, Dom og Skjel,
For hver Mand at haandhæve!
Den Frøken kom af ædle 📌Bøhmerland.

✂

►Dronning 👤Dagmars Død.

1

✂ Dronning 👤Dagmar ligger i 📌Ribe syg,
Til 📌Ringsted er hun ivente,
De bedste Fruer i 📌Danmark er,
Dem lader hun til sig hente.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

2

✂ 26I ►hente mig Fire, I ►hente mig Fem,
I ►hente mig af de Vise,
I ►hente mig fremfor alle dem
Hr. Karls Syster af 📌Rise!
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

3

✂ Liden Kirsten hun kom ad Døren ind,
Hun skinned saa rød af ►Gulde,
Hun kunde ei Lys i Kronen see,
Hendes Øine var taarefulde.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

4

✂ “Nu, kanst du ►læse og skrive med Skiel,
Og løse mig af min Pine,
Da skal du ►slide Skarlagen rød,
Og ride paa Gangerne mine.”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

5

✂ Og det var liden Kirstine,
Tog Bogen og derudi saae,
Gud ►hjelpe! min Dronning, din Pine
Er haarder' end Jern og Staal.”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

6

✂ ►Læsten *►Evangeliebogen. hun tog og den hellige Bog,
Hun læste alt hvad hun kunde,
Og Blad hun vendte saa sørgelig,
Saa saare hendes Øine ►runde.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

7

✂ De fulgde Dronning 👤Dagmar ud og ind,
Det blev jo længer, jo værre.
“Mens der er nu ikke bedre Raad,
I ►sende Bud efter min Herre!
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

8

✂ 27Vil Gud det have, maa ►saa det skee,
At Døden han skal mig gjæste,
I ►sende strax Bud til 📌Skanderborg
Og hilser fra mig paa det bedste!”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

9

✂ Og det da var den liden ►Smaadreng,
Han lod sig ei længe ►forlide,*►opholde.
Før han rykde Sadel fra Bjelken ned
Og lagde paa ►Hors det hvide.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

10

✂ Ind da kom den liden ►Smaadreng,
Og ►stædtes han for Borde,
Han var saa snild i Tale sin,
Og ►saa tog han til Orde.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

11

✂ “Dronning 👤Dagmar har mig til eder sendt,
Hun vilde med eder samtale,
ⓘ HunHun] GV, Huu A længes saa ►fast og ►overbrat,
Hun ►hvener *►vaander. sig lydt i Sale.”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

12

✂ ►Dankonning ►slog sammen det ►Tavlebord,
Saa alle de Terninger sjunge,
“►Forbyde det Gud i Himmerig,
At døe skulde 👤Dagmar hin unge!”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

13

✂ ►Der Kongen han drog fra 📌Skanderborg,
Da fulgde ham hundrede Svende,
Men ►der han kom til 📌Gridstedbro,
Kun 👤Dagmars Dreng ►hin venne.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

14

✂ 28►Der han red over 📌Randbøl-Hed',
Da fulgde ham femten Svende,
►Der han kom over 📌Riber-Bro,
Da red den Herre alene.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

15

✂ Der er stor Ynk i ►Fruerbur,
Naar alle Øine græde,
Dronningen døde i liden Kirstens Arm,
►Der Kongen red op ad Stræde.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

16

✂ Og det var ►Dannerkonning,
Han ind ad Døren ►treen,
Det var liden Kirsten ►bolde,
Hun rakde ham Haand igien.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

17

✂ “Og hør I, min Herre og Konge prud!
I tør ikke klage og kvide,
For I haver faaet en Søn idag,
Er skaaret af 👤Dagmars Side!”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

18

✂ “Jeg beder eder alle, Jomfruer og Møer,
Jeg beder eder hver og alle,
I ►bede en Bøn for 👤Dagmars Siæl,
At hun maatte med mig tale!
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

19

✂ Jeg beder eder, Fruer med høvisk Hu,
Saamange som her ere inde,
I ►bede en christen Bøn for mig,
At jeg maa tale med hende!”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

20

✂ 29Saa ►fulde de ned paa deres Knæ,
Saamange som der var inde,
For mindelig Bøn og kongelig Graad
Lod 👤Dagmar sig levende finde.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

21

✂ Dronning 👤Dagmar reiste sig op paa ►Baar,
Hendes ⓘ ØineØine] GV, Øiue A var blodig røde:
“Min ædle Herre, Kong 👤Valdemar,
Hvi ►giorde I mig den Møde?
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

22

✂ Dog Ingen ►tør ved at ræddes for mig,
Jeg haver ei andet misgiort,
End at mine Silkeærmer smaa
Jeg haver om Søndag snørt.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

23

✂ Den første Bøn, jeg beder nu,
Den undes mig, som jeg tænker:
Alle fredløse Mænd dem ►give I Fred,
Og løs alle Fanger af Lænker!
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

24

✂ Den anden Bøn, jeg beder om,
Den er eder selv til ►Fromme,
I ►tage ei 👤Bengerd udi Favn,
Hun er saa ►besk en Blomme!
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

25

✂ I ►tage liden Kirsten til eders Viv,
Hun er saa ►bold en Jomfru,
Men falder det anderledes i Haand,
Da kommer I mig ihu.”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

26

✂ 30“Den første Bøn, I beder mig om,
Den under jeg eder saa gierne,
Men jeg tager ei liden Kirsten til Viv,
Eller nogen Verdsens Terne.”
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

27

✂ “Vil ikke I tage liden Kirstin,
Eller nogen Verdsens Terne,
Saa ►farer I dog til 📌Portugal
Alt efter saa bedsk en ►Verne *►Bregne..
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

28

✂ Min ædle Herre! nu har jeg talt,
Vil meer af mig I vide?
Der sidder Guds Engle i Himmerig,
De maae ►fast efter mig ►lide.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

29

✂ Nu er det Tid, jeg farer herfra,
Jeg maa ikke længer dvæle,
Himmerigs Klokker de ringe for mig,
Mig længes til fromme Sjæle.
Udi 📌Ringsted hviler Dronning 👤Dagmar.

✂

►Dronning 👤Bengerd.

1

✂ Aarle om Morgenen, langt før Dag,
Fru 👤Bengerd hun krævede Morgengav',
I ►give mig, kiære Herre, 📌Samsø,
Og en Guldkrone af hver en Mø!
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

2

✂ 31Og Kongen han svared 👤Bengerd ►saa:
Lidt mindre, Frue! I bede maa,
Der er saamangen ærlig Mø,
Haver neppe det tørre Brød.
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

3

✂ “Min kiære Herre, saa lad det gaae!
Men Fruer Skarlagen ei bære maa,
Og det er min stærke Bøn dernæst,
I ►lade ei Bondesøn ride god Hest!”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

4

✂ “Hvad Fruer kan evne at kjøbe til sig,
Det maae de vel ogsaa ►slide for mig;
Kan Bondesøn Hest at ►føde formaae,
Ham umisundt er hans ►Abildgraa.”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

5

✂ “Min kiære Herre, saa lad det gaae!
Men lad vore Lande med Lænker beslaae,
Saa uden at tolde, ud eller ind,
Der kommer Ingen, Mand eller Kvind'!”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

6

✂ “Hvor skulde vi faae saameget Jern,
For Land og for Vand at giøre Værn?
Min kiære Dronning! I ►fare i Mag,
Eller I faaer i 📌Danmark ingen god Dag.”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

7

✂ “I 📌Ribe vi tage vort ►Vinterlag,
Der Smedeværk alt er saa smal en Sag,
Der smede vi Lænker med Nøgel og Laas,
Om end det maa skorte paa Hjul og ►Plovaas.
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

8

✂ 32De Bønder skal føre os Kul og Ved,
Og Borgerne skal betale vor Smed.
Min kiære Herre, I ►følge mit Raad!
Det er eder selv til ►Gavn og Baad'.”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

9

✂ “Min Fader var ►Dankonning ►for mig,
Han havde ►og Konge til Fader ►for sig,
Og Føden de fik uden sligt Paafund,
Og Borger og Bonde gik ei til Grund'.”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

10

✂ “Min kiære Herre, ►tør Bonden meer ved *►tør ved ᴐ: behøver.
End ►Vændredøre og Flagreled *►Dør og Led af Vidier.,
Og hvad skal Bonden med meer i Bo
Undtagen to ►Øxen og en Ko!”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

11

✂ ►Dankonning han var saa meget træt,
Han lagde sig ned at hvile ret,
Det første da Søvnen faldt ham paa,
►Hannem tykdes 👤Dagmar for sig staae.
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd.

12

✂ “Den ►beske Blomme I tog i Favn,
Som jeg eder spaaede, til lidet Gavn,
Men drager i Leding I ud iaar,
Ei 👤Bengerd ►blive i Kongens Gaard!
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

13

✂ Om hendes Raad I vil agte paa,
Det Barnet i Vuggen begræde maa;
I ►tage hende med, mit Raad det er,
Selv skal I ►kiende, det baader jer!”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

14

✂ 33Den Herre lader byde over alt sit Land,
I Leding at fare hver tiende Mand,
“Min kiære Frue! I er det værd,
At I skal ►friste med os den Færd.”
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

15

✂ Den første Pil, der i Leding blev skudt,
Af den blev 👤Bengerds Hjerte brudt,
Man hørde Ingen paa noget Sted
For 👤Bengerd sørged ei heller græd.
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

16

✂ Og nu ligger 👤Bengerd i sorten Jord,
Endnu haver Bonden Oxe i Gaard,
Og nu ligger 👤Bengerd i sorten Muld,
Og ►Dannemænd er deres Konge huld.
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

17

✂ Og nu ligger 👤Bengerd i evig Uro,
Endnu haver Bonden baade Hest og Ko;
Saa ilde hørt er Fru 👤Bengerds Navn,
For hun var ikke ►paa Menigmands Gavn.
►Vee da vorde hende, 👤Bengerd!

✂

►Kong 👤Valdemar Seier.

1

✂ Der var en ►Konning i 📌Dannemark,
Kong 👤Valdemar ►rig og ►bold,
Og nok saa havde han ►Borg og Fæste,
Baade Land og Riger i Vold.
►I ride ei!

2

✂ Vel fem Kongeriger, dem ►aatte han,
Saa liden dog blev hans Evne,
34Det voldte den sorte Grev 👤Henrik,
Som neppe var værd at nævne.
►I ride ei!

3

✂ Alt som en Tyv tog han Kongen bort.
Hvo kan sig for Falskhed vare,
Og derved det blev udi otte Aar,
At Landene stode i Fare.
►I ride ei!

4

✂ Men ►der det led paa det niende Aar,
De Uger blev Kongen saa lange,
Sit Bud han da sender til 📌Danmark hjem,
Beder løse saa ædel en Fange.
►I ride ei!

5

✂ Sit Bud sendte han til sit Fæderneland,
Sit Ord og til Sønnerne sine:
I giøre det til eders egen ►Pris,
I løse eders Fader af Pine!
►I ride ei!

6

✂ Og de rede ►dennem til Stævne og Thing,
Lod skrive de Breve saa vide,
De bade om Sølv og de bade om Guld,
At løse kiær Fader af Kvide.
►I ride ei!

7

✂ Sextusind Mark Sølv blev der veiet i Skaal,
Og hundrede Heste ►beladte,
Saa mindelig takked de hver den Mand,
Som gav og som laande dem Skatte.
►I ride ei!

8

✂ Tak have de Fruer og ædle Møer!
De var deres Herre saa hulde,
De spared for ham ei Kiæde og Ring,
Og ei deres ►Hovedgulde.
►I ride ei!

9

✂ 35Saa glade var alle de Danske Hofmænd,
Deres Herre var løst af Kvide,
De kvad en Vise derom af ny,
Grev 👤Henrik han bad dem at ►bide *►bie. .
►I ride ei!

10

✂ I ►tøve endnu en liden Stund,
►Det sinker jo ikke at bede,
Jeg haver fornylig en Tidende ►spurgt,
Den ville vi sammen ►oprede.
►I ride ei!

11

✂ Dankongen han stander i ►Fremmerstavn *►Forstavn.,
Og seer han sig om saa vide:
“I Danske Hofmænd, ►lægger Aarer om Bord!
I ►troe ikke paa hans ►Blide!”
►I ride ei!

12

✂ Kong 👤Valdemar gaaer til Roers at staae,
Han styrer over stride Strømme:
“I Danske Hofmænd! ►giver ►Vand i Seil,
Og ►mærker ei paa hans Drømme!”
►I ride ei!

13

✂ Dandronning stander i ►Høieloft,
Hun seer sig om saa vide:
“Og hist seer jeg min ædle Drot,
For hvem al Landet bar Kvide!
►I ride ei!

14

✂ Og lever han noget, Kong 👤Valdemar,
Da hevner han ►vist sin Skade,
Og det kommer over Grev 👤Henriks Land
►Til Sorrig og megen Vaade.”
►I ride ei!

15

✂ 36Saa glade var alle de Danske Mænd,
Deres Konge var løst af ►Møde,
Som Englene var den Paaskedag,
Vor Herre stod op af Døde!
►I ride ei!

✂

►Kong 👤Valdemar den Unge.

1

✂ 👤Leonore Dronning i ►Barselsnød,
👤Leonore Dronning i ►Barselsnød
Sit unge Liv misted ved hastig Død,
Ak! Ak! Ak!
Sit unge Liv misted ved hastig Død!

2

✂ Hun kom til 📌Danmark fra 📌Portugal, :,:
Hun reiste op til Guds Frydesal.

3

✂ Hof holdt hendes Herre paa 📌Kallundborg, :,:
Han tænkde med Tiden at slukke den Sorg.

4

✂ En Sne var faldet en Maaned ►for Jul :,:
Den tvang de vilde Dyr af deres Skjul.

5

✂ Dankongen han sagde om Morgenen flux, :,:
►Jagtklapperten ►sadler og ►Svedefux!

6

✂ Til 📌Refsnæs red Kong 👤Valdemar paa Jagt :,:
At ►bede de Dyr var i hans Agt.

7

✂ Ham Klappere fulgde og Svende fem, :,:
Baade ►Garn og Hunde havde de med dem.

8

✂ Fra 📌Griben de klapped og gienned til, :,:
Baade Ræv og Hare kom i det Spil.

9

✂ Men ►der de kom til 📌Ryldershøi, :,:
Sig reiste en Hind saa meget ►snøg *►pæn..

10

✂ 37Og Eskild han spændte sin Bue af Staal, :,:
Han tænkde, den Hind skulde blive hans Maal.

11

✂ Frem sprang da Hinden for Kongens Been, :,:
Og Pilen fløi efter og var ei seen.

12

✂ Ned faldt da Kongen af Hesten saa brat, :,:
Og sagde med det Samme al Verden Godnat.

13

✂ Det ►spurgde hans Fader, Kong 👤Valdemar, :,:
Det haardeste Stød for ham det var.

14

✂ Hans Fingre de knaged, ►saa han dem vred, :,:
Af Harme han Tænderne sammenbed.

15

✂ ►End mindes vi, sagde han, 📌Lyøjagt, :,:
Men her er faldet alt Rigets Magt.

16

✂ Som Stormen afslaaer det modne Korn, :,:
►Saa ligger nu 📌Danmarks ►Haab og Horn.

17

✂ O 📌Dannemark! om du din Skade forstod, :,:
Da maatte du græde det klare Blod.

18

✂ Herefter paa 📌Refsnæs skal stryge den Vind, :,:
At ei sig kan bjerge der Raa eller Hind.

19

✂ Paa 📌Refsnæs, hvor før groed' Eg og Bøg, :,:
Herefter skal voxe kun ►Hundeløg.

20

✂ For Skoven, som pranged paa 📌Refsnæs tilforn,
For Skoven, som pranged paa 📌Refsnæs tilforn,
Herefter man neppe skal finde en Torn,
Ak! Ak! Ak!
Herefter man neppe skal finde en Torn!

✂ 38

►Kong 👤Sverkes Tog.

1

✂ Og det var ungen 👤Sverke ►bold,
Gaaer for ►Dankonning at stande,
“Min ædle Herre! med godt Forlov
Jeg klager for eder min Vaande.
Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!

2

✂ Min Fader er slagen ihjel med Svig,
Og ringe ►saa er min Evne,
►Dankonning, I ►laane mig eders Hofmænd,
At ærlig jeg mig kan hævne!”

3

✂ Jeg vil dig laane af mine Hofmænd,
Baade ►Sællandsfar og Jyde,
Og laane dig alle de bedste Mænd,
Som kan baade hugge og skyde.

4

✂ Ja, jeg vil laane dig Engelbert,
Og dertil Hr. Karl Graa,
Der er slet Ingen i 📌Sverrigs Land,
Som ene for ham kan staae.

5

✂ Jeg laane dig vil Ove Dyre
Med sit forgyldene Horn,
Han i Strid ►hugger ned for Fode
Som Bønder, de meie Korn.”

6

✂ Det var om en hellig Søndag,
►Der Messen var god at høre,
Ung 👤Sverke, han rider til 📌Øresund,
Og lader sit Folk overføre.

7

✂ De lagde med deres Snekker fra Land,
Det var saa ►faur en Flaade,
Vel syvti Skibe der var og syv,
Foruden alle smaa Baade.

8

✂ 39Ung 👤Sverke stander i ►Fremmerstavn,
Og seer sig ud i Sunde:
“Gud ►lade os enten vinde Seir
Eller synke her ned til Bunde!”

9

✂ Saa kasted de deres Anker
Alt paa den hvide Sand,
Og det var unge Kong 👤Sverke,
Han ►tren der først i Land.

10

✂ Foran drog unge Hr. Engelbert,
Og saa kom Hr. Karl Graa
Og saa kom unge Kong 👤Sverke selv,
Hans Fane var gul og blaa.

11

✂ Det ►meldte han, ungen Engelbert,
Og ►saa tog han opaa:
Hr. 👤Sverke, I ►sende vor Fiende Bud!
I ►lade ham ►Feidebrev faae!

12

✂ Og bort da red den raske ►Smaadreng,
Der skinned ham Guld paa Hænde,
►Der kunde hverken Høg eller Hund
Ham følge den Dag tilende.

13

✂ Og det da ►meldte den liden ►Smaadreng,
Han var saa ►kræng *►smidig. i Tale:
Jeg bærer min Herres, Kong 👤Sverkes Bud,
Han vil eder bie paa ►Vale *►Valpladsen..

14

✂ “►Huru *►hvorlunde. tør han, den uselig Dreng,
►Saa byde mig ►Eggen hin hvide!
Hans Fader stod mig ei uden eet Hug,
Han kunde med mig ei stride.”

15

✂ 40Og det da var den liden ►Smaadreng,
Han sprang paa Ganger høi,
Ei til at fæste Øie paa,
Han red, som Fuglen fløi.

16

✂ “►Hil sidde I, 👤Sverke, kiær Herre min!
Om I haver ►Kæmper ►fromme,
I ►sadle da op og haste frem,
Eders Fiender de monne nu komme.”

17

✂ Saa droge de frem ad Bjerg og ►Lid
Til 📌Lena, som det ►mon falde,
Der lagde de af deres Kaaber blaa,
I Brynie fore de Alle.

18

✂ Frem da red de Danske Hofmænd,
De var saa vel tilmode,
De sloge ned 📌Vestergyllands Mænd,
Hvor de kom frem, ►for Fode.

19

✂ ►Konning 👤Sverke hug, og ►Sverting bed,
Det gjordes saa varmt om Hænde,
Det var saa grusommelig en Strid,
Hvor Fader ei Sønnen kiendte.

20

✂ ►Konning 👤Sverke hug, og ►Sverting bed,
Saa Hjelmene gjordes røde,
Det var stor Ynk at see derpaa,
Hvor Søn slog Fader tildøde!

21

✂ Og det var 📌Sverrigs Høvding saa ►brad,
Hug fast med Sværd det ►bolde,
Ei havde Kong 👤Sverke andet Kaar
End bøde for sig med Skjolde.

22

✂ “Nu haver jeg ►standet dig femten Hug,
Vel flere og ikke færre,
Du ►stande mig et for alle dem,
Og for din Høvdings-Ære!”

23

✂ 41Og det var Kong 👤Sverke, den unge Helt,
Han da ikke længe ►hødte *►truede.,
Men 📌Sverrigs Høvding han ►flakde midtad,
Saa Sværdet paa ►Sadelknap stødte.

24

✂ De Svenske var To og Tre mod Een,
►Mod Strøm er det hardt at svømme,
De Danske de stod saa mandelig bi,
Vilde ei fra 👤Sverke ⓘ rømme.rømme.] GV, rømme, A

25

✂ Imellem de Bjerge i dyben Dal,
Der skreg baade Ugle og Ørn,
Saamangen en Enke derover græd,
Og flere faderløse Børn.

26

✂ Imellem de Bjerge i dyben Dal,
Der skreg baade Ugle og Ravn,
Derfor græder mangen smuk Fæstemø,
Haver mist sin Fæstemand.

27

✂ De Fruer mon stande i ►Høieloft
Og vente paa Husbondens Komme,
Men Hestene vende saa blodige hjem,
Og Sadlerne, de ere tomme.

28

✂ Kong 👤Sverke, han vinked med Haand over ►Val:
“Det Blodbad nu ►være tilende!
Ei flygtende Mand taber altid sit Mod,
Han tør sig engang vel omvende.

29

✂ Mine Frænder, de faldt, mine ►Maage *►Svogre. ogsaa,
Det giør mig stor Hjertens Vaande
Men lever Kong 👤Sverke ►end Aar og Dag,
Da kommer han atter til Lande.

30

✂ 42Om tabt er end her ►og vundet hist,
Der sørges paa begge Sider,
Og vel troer jeg ►Dankonning god,
Til ►hannem jeg flux henrider.

31

✂ Og før skal jeg lade mit unge Liv,
Og før skal min Aand jeg opgive,
Før jeg skal kaste mit kongeligt Navn,
Mine Fiender det overgive.”

32

✂ Det indbyrdes Nid og hemmeligt Nag
Fordærvelsens Rod monne være,
En Moder til Kiv, til Tvist og Strid,
Som tager baade Liv og Ære.
Thi føre de Riddere deres Skjolde, da græder saa Mangen!