Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

↩ 129

►👤Svenn Felding og den Tydske Dronning.

✂ Der ►stunder ind til 📌Dannemark
Saamangen en ærlig Mand,
Der komme ►og Tydske Riddere fleer
End jeg opregne kan.
De ►stunder ind til 📌Danmark.

✂ Og det var ►Dannerkonningen,
Han kaldte paa Svende to:
“I ►bede Hr. 👤Svenn Felding
I Salen for mig indgaae!”

✂ Og ind kom Hr. 👤Svenn Felding
Og stod for Kongens Bord:
“Hvad vil I, ►Dannerkonning,
Hvi sendte I mig Ord?”

✂ “Og hør du mig, 👤Svenn Felding!
Du skal ►i Herrefærd,
Og du skal fare til 📌Tydskland
At hente min Hjertenskiær'.”

✂ “Og skal jeg fare til 📌Tydskland
Og hente eders Hjertenskiær',
Da veed I vel, det nytter ei,
At jeg kommer ene der.

✂ Vel hundred' Brynjeklædte
Mig følge af eders Gaard!
Saa ►axler selv jeg Kaaben
Med Foer af Sobel og Maar.”

✂ Saa seiled han til 📌Tydskland,
Var Dansk i ►Sind og Skind,
Og saa gik han i ►Høieloft,
For 📌Tydsklands Konge ind.

✂ 130“►Hil sidde I, ►Konning høibaaren,
Alt over eders brede Bord!
Nu Kongen af 📌Danmarks Rige
Har sendt eder Beile-Ord.”

✂ Det ►meldte Hr. 👤Svenn Felding,
Det første, han Juttelil saae:
“Og Skam faae begge de Hænder,
Som skulde dine Øine ►toe!”

✂ “Og hør du, Hr. 👤Svenn Felding!
Du ►spotte mig ei til Harm!
Jeg haver det ►forsande ►spurgt,
Du er et ►Slegfredbarn.”

✂ “Og om jeg er et ►Slegfredbarn,
Har Frænder jeg med de Bedste,
Saa jeg kan ►slide Skarlagen rød,
Og ride med hundrede Heste.”

✂ “Men der er aldrig saa ►arg en Skalk,
Haver han et par røde Hoser,
At naar han kommer i 📌Tydskland ud,
Han ►jo af sin Slægt sig roser.”

✂ “Og der er aldrig saa ►arg en ►Svik,
Haver hun en guldsprængt Hue,
Naar hun kommer ind til 📌Dannemark,
Hun kalder sig ►jo en Frue.

✂ Men ►Børen blæser saa blidelig,
Og Bølgen leger paa Sand,
Det hjelper ikke, vi tøve her,
Langt fra vort Fæderneland.

✂ 131Vil I da følge, saa er det Tid,
Min Herre, han faaer sin ►Ville *►Villie.,
Den Gud, som sammenføier let,
Kan eder ►og snart adskille.”

✂ Og det var Hr. 👤Svenn Felding,
Tog Juttelil i sin Arm,
Saa satte han hende saa trofast ned,
Det ►gjaldt i hver hendes Tarm.

✂ Og det var Hr. 👤Svenn Felding,
Han styred sin Snekke til Land,
Og det var Dannerkongen,
Han tumled sin Hest paa Sand.

✂ Og det var Hr. 👤Svenn Felding,
Han viftede med sin Hat:
“Min Herre, I ►sprænge ei ►Hors idag!
Vi har ikke Fryden fat.”

✂ Saa tog de strax den unge Brud,
Og førde hende op i Land,
Og hende timedes Hæder stor,
Af Kvinde saavelsom Mand.

✂ De satte hende i ►Gyldenkarm,
Med Ædelstene saa prud,
Dem gav hende Dannerkongen,
►For han tog hende til Brud.

✂ “►Lidt Godt man høit skal sætte,
Og sjelden see dertil►;
Saa mangen er Skæbne i Bryllupsfærd,
Saa underlig gaaer det Spil.”

✂ 132Det ►meldte Jomfru 👤Juttelil,
►Der hun det Brudehus saae:
Gid de faae Skam, de ►Tømmermænd,
Som her ►lagde Vinn oppaa!

✂ Gid de faae Skam, de ►Tømmermænd,
Som her toge Øl og Mad!
Og saa ►faae han, 👤Svenn Felding selv,
For usselt han bar sig ad!”

✂ Det ►meldte Hr. 👤Svenn Felding,
Han kunde den Spot ei lide:
Saa ►vende I eders Vogn omkring
Og ►lade ad 📌Tydskland glide!

✂ Det ►meldte Hr. Peter Kæmpfer vredt,
Han var en ►Kæmpe saa ►stark:
Idag saa vil jeg dyste med dig
Om ►Hors og hundrede Mark.

✂ “►Alt nok saa haver jeg Heste paa Stald,
Og Penninge i mit ►Være *►Værge ᴐ: Giemme.,
Men jeg vil dyste med dig idag
For Danske Jomfruers Ære.”

✂ Da loe hun, Jomfru Juttelil,
Hun smiled ►under Skarlagen-Skind:
“Saadanne er alle mine Hofmænd,
Jeg førde i 📌Dannemark ind.”

✂ 133Det andet ►Ridt, de sammen red,
De ►Kæmper vare saa vrede,
Da sank Hr. Peters Hest i Knæ,
Hans Hoved ►drev langt paa Hede.

✂ Da græd hun, Jomfru Juttelil,
Og Hænderne sammen slog:
“Usalig jeg ind til 📌Danmark kom
Med stærkeste ►Kæmper to.”

✂ Da loe han, ►Dannerkonning, smaat,
Han smiled ►under Skarlagen rød:
“Saadanne er alle de Danske Hofmænd,
Som jeg giver Guld og Brød.”

✂ Og det var aarle, Fru Juttelil,
Hun krævede Morgengave:
“👤Svenn Feldings Hoved I ►give mig!
Jeg vil ikke andet have.”

✂ “Jeg giver dig Sølv, jeg giver dig Guld,
Og Borge hos mig ►at volde *►at raade for.
Men aldrig faaer du en Draabe Blod
Af ►Dannemænd de ►bolde.”
De ►stunder ind til 📌Danmark.