Grundtvig, N. F. S. Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig

1

Kragemaal.

1

Vi hugged med Kaarde,
Der Ormen den haarde
Jeg overvandt,
Paa 📌Sverriges Agre,
Hvor Thora hin fagre
Gik mig til Hand,
Jeg værd hende tykte
At tage i Favn,
Saa vide gik Rygte
Af Lodbrogs Navn.

2

Vi hugged med Kaarde,
I Aalenes Gaarde,
Til Odins Hjem
Da Skarerne ginge,
Vor Flaade kan tvinge
Den Veixelstrøm;
I Brynjer og Skjolde,
Da Staalet beed,
Saa Hjerter blev kolde
Og Bølgen rød.

3

Vi hugged med Kaarde,
Slet Ingen sig spaarde *sparede..
Det gjaldt at staae,
Hvor Herod mon falde,
2Skiøndt kæk over Alle
Paa Bølgen blaa;
Han mødte sin Fiende
Alt som en Mand,
Og Ingen har Minde
Tilskibs som han.

4

Vi hugged med Kaarde,
Med Jernet det haarde,
Da Spydet blank,
Til Skjoldenes Vaade,
Foruden al Naade
Tilbunde sank,
Kong Ravn fik da Kvide
Af Banesaar,
Og Blodet randt stride
Af Hals og Haar.

5

Vi hugged med Kaarde,
Og Ravnen sig spaade *skyndte sig.
Til feden Brad,
Vi redte paa Love
Til Vildt i Skove
Da Gildesmad;
Da Pilene sused,
Som Hagl fra Sky,
Og Buerne brused,
I Vaabengny.

6

Vi hugged med Kaarde,
Og Sværde blev haarde
I Mandeblod,
Da kløvedes Skjolde
For 📌Bornholms Volde,
Hvor Dræbningen *Slaget. stod;
3Kong Volmer vi laved
Et Birtingsbad,
Og Høge paa Havet
En Dag fuldglad.

7

Vi hugged med Kaarde,
Hvor Legen den haarde
Tog Overhand,
Der maatte da falde
Kong Fregder med alle
I 📌Flæmingland,
I Strømme for Sværde
Da Blodet flød,
Skøn Jomfru da kærde *beklagede.
Sin Beilers Død.

8

Vi hugged med Kaarde,
Slog inden Skibsborde
For Fode Alt,
Ved 📌Engelands Side
Sex Dage vi stridde,
Kong Valthjof faldt;
Der hulde *holdt. vi Messe
Og Ottesang,
Som Hammer ved Esse
Paa Ambolt klang.

9

Vi hugged med Kaarde,
Vi gjorde os haarde
Med sorten Konst,
Da Hjelme vi kløved,
Og Brynier prøved
Foruden al Gunst;
4At spænde Staalbuer
Da var os slig Harm,
Som skiønne Jomfruer
At tage i Arm.

10

Vi hugged med Kaarde,
Saa Fienden erfaarde *erfarede.
Vort Vaabenbrag,
Hvo ikke undflyede,
Men Trods vilde byde,
Ei meer saae Dag;
Det var som at kysse
En Enke ung,
Vi monne dem dysse
I Søvnen tung.

11

Vi hugged med Kaarde,
De Halse saa haarde
Gik dybt i Bad,
Og Endils Søulve
Paa vaade Gulve
Fandt lækker Brad;
Som Jomfruer skiænke,
Det lifligt er
For mig at betænke
Den Skjoldung-Færd.

12

Vi hugged med Kaarde,
Saa Jernet det haarde
Isønder brast,
Tre Konger tillige
Da maatte nedsige *neddale.
Og ligge fast,
5Ei kløed da Hænder
Ad Strængeleg,
Men der laae Irlænder
Som Slagtekvæg.

13

Vi hugged med Kaarde,
Skjoldbider vi baare *bar.
Saa høit i Vær,
Forgyldene Spjude
Med Brynier prude
Sig gav ifærd;
Man tør det vel kiende,
Om hundred Aar,
Hvor Tørning, som denne,
I Verden staaer.

14

Vi hugged med Kaarde,
Saa skal man i Gaarde
Slaae Kæmpe-Top,
Saa ret med hinanden,
Som Karlen, saa Manden,
Tør holde Trop;
Saa lyster at spille
Det Adelsblod,
Hvo Jomfru vil gille *indtage.
Maa axle Mod.

15

Vi hugged med Kaarde,
Vi ikke det spaarde
Af Hjerneskal,
Med Hænderne rappe,
Os Mundgodt *God Drik. at tappe
Til Odins Hall,
6Ei freidig Mand græder
For Saar og Død,
Men Æren ham glæder,
Giør Enden sød.

16

Vi hugged med Kaarde,
Gid Grise i Gaarde
Kun vidste min Kvaal,
Da vilde saa grande
Til 👤Ella de blande
Fuldbesk en Skaal,
Thi Orme han lader
Seipine mit Liv,
Er Sønner som Fader,
Da ypper det Kiv.

17

Vi hugged med Kaarde,
I Ormenes Gaarde
Er Kampen fuldhaard,
Dog blinkende Sværde,
Med Sønner paafærde,
For Øine mig staaer,
Har, 👤Ella! de drukket
Syvfold af dit Blod,
Da Sorgen er slukket,
Da har jeg faaet Bod.

18

Hæt op *hold op. nu, o Rune!
Rask, uden at blune,
Til Odins Gaard!
Han lader mig kalde
For Kæmperne alle
At sættes til Bord,
7Der kommer ved Mjøden
Nyt Liv der i Dødt,
Derfor end i Døden
Er Livet mig sødt!